Læge med uhyggelig afsløring: Dette skete med Matthew Perry 16 dage før hans død
LÆS OGSÅ: Flere personer tiltalt efter Perrys død
Det sendte chokbølger gennem hele verden, da det 28. oktober sidste år kom frem, at Matthew Perry var død.
Den 54-årige ”Venner”-stjerne blev fundet død i sin jacuzzi i sit hjem i Pacific Palisades, Los Angeles.
Et nyt chok ramte så for kort tid siden, da politiet i Los Angeles har anholdt flere personer i relation til dødsfaldet. I samme ombæring kommer der nu en uhyggelig afsløring om den verdenskendte stjerne.
Ifølge anklageren så en læge Matthew Perry ”stivne voldsomt”, efter han havde givet ham en dosis ketamin – blot 16 dage før Perrys død. Ved samme lejlighed steg stjernen blodtryk voldsomt og alarmerende.
Det skriver Unilad.
Det er ifølge anklageren en læge ved navn Salvador Plasencia, 42, der gav Matthew Perry den pågældende dosis ketamin. Den 42-årige læge er en af de i alt fem personer, der blev anholdt for kort tid siden.
Lægen skulle efter sigende også havde udtalt følgende om stjernens misbrug:
”Gad vide hvor meget denne nar vil betale”.
I efteråret – kort før Matthew Perry døde – var lægen ifølge anklageren bevidst om, at Matthew Perrys liv hang i en tynd tråd. I hvert fald havde stjernen en uhyggelig reaktion, efter han havde fået en dosis ketamin 15 dage før sin død.
Her udviklede Perry ifølge anklageren en række anfald, hvorefter han stivnede, og hans blodtryk steg voldsomt.
”Lad os ikke lige gøre det igen”, lød det herefter fra lægen ifølge mediet.
Foruden Salvador Plasencia er endnu en læge blevet anholdt. Denne læge – hvis borgerlige navn er Jasveen Sangha – kendes også under kælenavnet "ketamine queen".
Ifølge det 18 sider lange anklageskrift solgte ketamin-dronningen flere forskellige stoffer til Perry.