Line Hoffmeyer om barnløshed: - Det gør ondt
LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer sætter ord på ufrivillig barnløshed: Et mareridt at vågne
I mange år har influenceren Line Hoffmeyer og hendes mand, Lasse Rimmer, båret på drømmen om at udvide familien og blive forældre.
Men rejsen mod drømmen har langt fra været let og har budt på mange udfordringer og negative graviditets tests undervejs, og processen har kun været hårdere, da hun begyndte at dele drømmen med sine følgere.
Her kommer hendes følgere nemlig hurtigt til tasterne og blander sig i drømmen, fortæller Line Hoffmeyer i DR-programmet "Udstillet"
- Der er nogle mennesker, der synes, jeg ikke har ret til at få et barn. Når fremmede gerne vil fortælle en, at man ikke har ret til at blive mor, er det klart, at det går ind i nogle overvejelser, man i forvejen selv har, siger Line Hoffmeyer, der i flere år har rådført sig med sine egne læger fra Skejby Sygehus.
Det er sårbart
Siden Line Hoffmeyer var ni måneder gammel, har hun lidt af en hjertesygdom, der gør det svært for lægerne at forudse hvor mange år hun lever endnu.
Derfor har hun også flere gange genovervejet, om hun overhovedet burde blive mor.
- Det er en rigtig sårbar situation. Det er så langt over grænsen for, hvad der føles som noget folk må blande sig i. Fuck, det gør pisse ondt mand, siger Line da hun læser kommentarer fra følgere, der ikke mener, hun bør sætte et barn til verden.
- Det er svært ikke at undgå at tænke, om de har ret. Det går ind og rammer alle de ømme punkter. Det er så vanvittigt og det gør ondt, siger Line Hoffmeyer.
Influenceren har tidligere delt ud af sine frustrationer fordi mange mener, hun slet ikke burde forsøge at blive gravid, når hun er syg
Derfor kommer Line Hoffmeyer i fremtiden også til at tænke mere over, hvad hun deler af private ting på sin Instagram.