Reality21. august 2024 (opd. 22. august 2024)

Janni Ree midt i skilsmissen fra Karsten: Tv-hold helt tæt på

I over et år har et tv-hold fulgt Janni Ree, og under skilsmissen fra Karsten er produktionsselskabet stadig i gang med optagelserne, fortæller hun til SE og HØR
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØRs chefredaktør Niels Pinborg forudser, at skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree kan blive rigtig, rigtig grim.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: - SKILSMISSEN KAN BLIVE RIGTIG, RIGTIG GRIM

"Forsidefruer" blev lagt i graven af Viaplay, men det betyder ikke, at Janni Ree har droppet tv-karrieren.

Det stod soleklart allerede, da den triste nyhed om seerhittets død kom frem som et stort chok ved Reality Awards for to år siden.

Her var der ikke den store tvivl hos Janni, som langt fra var klar til at lade sig pensionere fra skærmen.

Her har den tidligere Oddset-frontfigur holdt, hvad hun lovede. I over et år har et tv-hold nemlig fulgt Janni og hendes liv og lavet optagelser til et nyt program.

Vi ved endnu ikke, hvad programmet præcis går ud på, eller om nu frøken Ree er den eneste medvirkende. Men at optagelser er i gang, har hun flere gange bekræftet.

Janni Ree
I over et år har et tv-hold fulgt Janni Ree.
 Foto: Lars H. Laursen

Da SE og HØR fanger Janni over telefonen til en snak om skilsmissen fra Karsten Ree, er det stadig ikke meget, hun kan sige, om det kommende program.

- Jeg kan ikke sige noget om det, nej. Det må jeg simpelthen ikke, siger den tidligere forsidefrue.

Du kan heller ikke sige noget om, hvorvidt det stadig er i gang?

- Jo, det kan jeg godt sige. Det er stadigvæk i gang, og det er noget, der tager længere tid. Det er ikke bare sådan noget her og nu, fortæller Janni.

Optagelserne til det kommende tv-program foregår altså også midt under skilsmissen, men Janni vil ikke svare på, om kærlighedskollapset kommer til at indgå i det nye format.

Sponsoreret indhold