Kendte21. august 2024

Sarah Grünewald afslører ny værtstjans: Det er ret stort

Den tidligere ”Vild med dans”-vært er i fuld gang med optagelserne til et nyt program
Sarah Grünewald har forladt "Vild med dans", men er ikke fortid hos TV 2, afslører hun.
Sarah Grünewald har forladt "Vild med dans", men er ikke fortid hos TV 2, afslører hun.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Alle kendte vil se den

Sarah Grünewald strålede tirsdag aften, da hun havde fundet vej til Imperial, hvor den danske film ”Mørkeland” havde premiere.

Iført et matchende orange sæt lyste hun den røde løber op, men gudskelov var det ikke kun den visuelle del af hjernen, hun kunne tilfredsstille.

Den tidligere ”Vild med dans”-vært havde nemlig også nyheder om sit kommende arbejdsprojekt, således at den tænkende del af pæren også blev iltet.

– Jeg glæder mig sindssygt meget til efteråret, for der er jeg vært på et nyt TV 2-program.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-21/20240820_LHL5043.jpg.jpg
Hvis livet giver dig appelsiner, så tag dem på.
 Foto: Lars H. Laursen

– Det er ret stort og har været pissesjovt at lave. Og nej, det er IKKE Vild med dans!, forsikrede Sarah Grünewald, som dog kunne afsløre så meget, at det spritnye program kommer til at spille på alle tangenter.

Bogstaveligt talt endda – for i foråret kunne vågne følgere se glimt af de nye optagelser på Sarahs Instagram-profil, hvor et flygel midt på Hovedbanegården blandt andet var omdrejningspunkt.

Grünewald har haft en hektisk sommer, hvor hun har sagt farvel til den mangeårige dansedommer Jens Werner, og har hjulpet sin mor med et ækelt svindelnummer.

Derfor kan man ikke fortænke hende i at drage sydpå med sin forlovede, Ben Kaniewski, torsdag.

Parret tager til Sydfrankrig, hvor programmet både står på bryllup og ti dages ferie.

Sponsoreret indhold