Reality24. august 2024

Mikkel Skelskov udtaler sig om svindelsag: - Det vil komme mig til gode

Mikkel Skelskov sætter nu nye ord på den omfattende svindelsag, hvor han er sigtet som medskyldig, som snart skal for retten i Østre Landsret. Han er fortrøstningsfuldt grundet et særligt fund
Mikkel Skelskov og Amalie Sziegthy bor sammen i Dragør med deres to børn Josephine og Hannah.
Mikkel Skelskov og Amalie Sziegthy bor sammen i Dragør med deres to børn Josephine og Hannah.
 Foto: Dan Mariegaard

Amalie Szigethys kæreste Mikkel Skelskov blev i sommeren 2022 kendt skyldig i Københavns Byret for at have hvidvasket hele 9.423.041 kroner, i en af Danmarks historiens største sager om hæleri og hvidvask.

Straffen for ugerningen lød på to og et halvt års fængsel, mens han blev frakendt retten til at drive valutavirksomhed.

Mikkel Skelskov nægtede sig skyldig og påstod frifindelse. Derfor blev dommen som ventet også omgående anket af forsvareren til landsretten.

Siden da har Skelskov gået stille med dørene, når det kommer til sagen. Men i det sjette program af Amalie Szigethys nye serie "Amalie - Mit kaotiske kærlighedsliv", fortæller han altså, at han ikke frygter ankesagen:

- Sagen har været i byretten og der gik det ikke som jeg forventede. Jeg har fået genskabt nogle gamle emails, der formentligt kan komme mig til gode i landsretten, fortæller Mikkel Skelskov og fortsætter:

- For ti år siden havde jeg en vekseler, der vekslede penge, så er der nogen, der er kommet nogle ind fra gaden og fået vekslet penge i butikken, og da det er mit firma, så er det selvfølgelig mig, der har ansvaret for, hvad der er blevet vekslet.

Ifølge anklagemyndigheden stammer pengene fra ulovlige aktivtieter.

Påvirker ham

Sagen, som Mikkel Skelskov er blevet kendt medskyldig i, har været undervejs i hele seks år og forventes at være færdig om to.

Men i mellemtiden forsøger Skelskov ikke "at lade sig påvirke for meget" af det, fortæller han desuden i programmet.

- Det påvirker mit humør og energi engang i mellem.

Ifølge Amalie Szigethy, så er det altså ikke kun i offentligheden, at Skelskov har svært ved at tage bladet fra munden.

Hjemme i privaten lukker han nemlig også i, lyder det:

- Jeg vil ønske Mikkel kunne dele det med mig, siger Amalie Szigethy.

Sponsoreret indhold