Kendte23. august 2024

Nikolaj Coster-Waldau leverer vildt regnskab: Millionerne vælter ind

Den danske skuespiller har lommen fuld af guld
Nikolaj Coster-Waldau blev for alvor verdenskendt, da han spillede rollen som Jaime Lannister i hitserien "Game of Thrones".
Nikolaj Coster-Waldau blev for alvor verdenskendt, da han spillede rollen som Jaime Lannister i hitserien "Game of Thrones".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: I sorg: Har mistet sin mor

Nikolaj Coster-Waldau er en af landets absolut mest succesfulde skuespillere.

Han har landet store roller i ind- og udland, og det spejler sig direkte i pengepungen.

For i hans virksomhed NCW COPENHAGEN ApS bugner det med millioner, afslører et dugfriskt regnskab, der lige er landet i cvr-registret.

4.611.837 kroner lyder årets resultat på, når alt er betalt – en lille nedgang fra året forinden, hvor tallet lå på 5.385.752 kroner.

Tallet er mindre i år, og det sker, på trods af at ”Game of Thrones”-skuespilleren har udbetalt væsentligt mindre i løn til virksomhedens to ansatte – hvoraf den ene er på deltid.

Han har udbetalt 852.277 kroner i løn dette år. Det tal hed 2.893.522 kroner året forinden.

Ud over de lidt over 800 tusinde kroner har Coster-Waldau også udbetalt udbytte på 122.000 kroner, som går til direktionen, der består af ham selv.

Egenkapitalen får sig et gevaldigt ryk opad.

Den går fra 13.724.616 kroner til 18.336.454 kroner.

Privat danner Nikolaj Coster-Waldau par med Nukâka Coster-Waldau. De har to børn sammen.

Er du sunshine, det går godt for Coster-Waldau
Er du sunshine, det går godt for Coster-Waldau
 Foto: Birger Storm

Sponsoreret indhold