Kampen om millionerne: Janni Ree ved ikke, hvad hun får
LÆS OGSÅ: Janni Ree kan muligvis få penge ud af ægteskabet
For Janni Ree er der ingen tvivl om, at bruddet er en økonomisk bet for hende. Hun bekræfter selv overfor SE og HØR, at hun allerede flyttet ud af pragtpalæet på Strandvejen nord for København.
Nu skal parret efter alt at dømme i gang med en opslidende kamp om, hvor mange penge hun skal forlade ægteskabet med.
Da parret blev gift for lidt over ni år siden, underskrev de en ægtepagt, der fastslår, at Karsten har absolut særeje. Det betyder, at Janni ikke kan gøre krav på hans formue.
Og pengene blev holdt så tæt til Karstens krop, at ikke engang arven ved hans død blev afklaret, da de fortsat var et par.
– Sandheden er faktisk, at jeg ikke aner, hvad jeg får, den dag Karsten ikke er her mere. Vi har aldrig talt om det, og jeg har aldrig spurgt. Det eneste, han nogensinde har lovet mig, er, at jeg aldrig kommer til at stå på gaden, har hun fortalt i relation til en eventuel arv.
Gennem årene er Janni igen og igen blevet beskyldtfor at være golddigger – så meget at hun skrev en bog om det.
– Med hensyn til folk, der kalder mig ”golddigger” – det er jeg sgu også træt af. Alle, der kender Karsten og jeg, ved, det er ægte kærlighed. Jeg elsker manden, længere er den ikke, skrev hun på sin daværende blog om det ubehagelige emne.
Hun har flere gange i ægteskabet slået fast, at hun ikke fik penge af Karsten, men selv tjente til dagen og vejen ved blandt andet at lave reality-tv.
Ægtepagten helt klar
Parret har stadig en tinglyst ægtepagt, som dog ikke er offentligt tilgængelig.
Om den dækker over, at Janni er garanteret en vis sum ved en eventuel skilsmisse, ønsker de ikke at inddrage offentligheden i.
Meget tyder dog på, at Karsten har sikret Janni et ukendt antal millioner i tilfælde af brud. Men om det er nok til Jannis fremtid er uafklaret.
Hvis hun har planer om at få mere med på vejen ud af Strandvejslivet, skal hun enten indlede forhandlinger med Karsten, eller hun kan forsøge at hive ham i retten, hvor hun formentlig vil tabe, når der ligger en underskrevet ægtepagt.
Sparsomme Karsten
Kommer hustrubidraget til at flugte med den hverdag, de har haft samen, kan Janni se langt efter formuen.
For Karsten er notorisk kendt for at passe på sin store formue, som han har tjent på Den Blå Avis og senere hen ved investeringer.
– Jeg kan i hvert fald ikke mærke, at han har så mange penge. Nogle gange ville jeg da ønske, at han lige ville forkæle mig en gang imellem!, har Janni tidligere fortalt om den meget sparsomme dagligdag med rigmanden.
Se billederne: Janni og Karsten gennem tiden
Lavvande i kassen
Selv om Janni har tjent gode penge på at medvirke i realityprogrammer, så har det ikke gjort hende hovedrig, og lige nu har hun ikke gang i nogen tv-projekter.
Regnskabet i Janni Ree Aps viser da heller ikke vejen til umådelig velstand. Sidste år lød bruttofortjenesten på minus 1.807 kroner mod en bruttofortjeneste på 45.876 kroner året før.
Selv om Karsten holder på pengene, betalte han dog en stor del af Jannis liv.
– Jeg lever og betaler for mig selv. Karsten betaler husleje, bil og lidt kostpenge, men resten betaler jeg selv, har Janni fortalt.
Men nu er det slut med at køre i Karstens biler, bo i Strandvejsvillaen og være en del af hans husholdningsbudget. Nu skal hun selv betale, og med svigtende indtægter fra programmer som ”Forsidefruerne”, der ikke kører længere, skal hun selv finansiere dagligdagen.