Kongelige24. august 2024

Ny skandale for Marius Borg Høiby: Har udnyttet diplomatpas

Den norske skandaledreng Marius Borg Høiby har ifølge kilder udnyttet at være i besiddelse af et diplomatpas
Skandalerne fortsætter for pseudo-prinsen Marius Borg Høiby.
Skandalerne fortsætter for pseudo-prinsen Marius Borg Høiby.
 Foto: Hakon Mosvold Larsen/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Medie: Marius Borg Høiby skal afhøres torsdag

Den 27-årige ikke-prins Marius Borg Høiby fortsætter med at sende sin royale familie ind i den ene skandale efter den anden.

De seneste uger har Høiby, der er den ældste søn af norske kronprinsesse Mette-Marit, sikret sig massive overskrifter, efter han blev sigtet for både vold og hærværk mod en 20-årig kvinde.

Fredag kom det frem, at sigtelserne mod Marius nu er udvidet til også at handle om trusler, mens der også efterforskes i to voldssager mod ekskærester. Og nå ja, så er han også anmeldt for at have stjålet en scooter.

Nu viser det sig, at der ligger en ny potentiel skandale og lurer.

Har udnyttet diplomatpas

Ifølge det norske SE og HØR skulle Marius Borg Høiby angiveligt have gjort lystigt brug af sit diplomatpas - et pas, der bruges af et givent lands diplomater eller medlemmer af statsledelsen og kongefamilien.

Marius Borg Høiby har angiveligt udnyttet sit diplomatpas.
Marius Borg Høiby har angiveligt udnyttet sit diplomatpas.
 Foto: Andreas Fadum

Det er dog noget opsigtsvækkende, at Marius overhovedet skulle være i besiddelse af et diplomatpas, eftersom kronprinsesse Mette-Marit adskillige gange har slået fast, at sønnen ikke er en offentlig person, da han officielt ikke er en del af det norske kongehus.

Marius Borg Høiby skulle ifølge kilder have udnyttet sin status og sit diplomatpas til at undgå lovens lange arm i forbindelse med rejser til udlandet - også i tilfælde, hvor han ifølge SE og HØR skulle have været påvirket af narkotika.

Det norske kongehus har dog ikke ønsket at kommentere på sagen.

Det norske kongehus skal lade Marius Borg Høiby tage det fulde ansvar for shitstormen og blande sig helt udenom, lyder det fra ekspert.
Det norske kongehus skal lade Marius Borg Høiby tage det fulde ansvar for shitstormen og blande sig helt udenom, lyder det fra ekspert.
 Foto: Lise Åserud/AFP/Ritzau Scanpix

- Personer, der rejser på opdrag for norske myndigheder, kan få diplomatpas efter behov og ansøgning. Dette gælder blandt andet kongehuset og kongefamiliens medlemmer. Vi kan ikke dele information om enkeltpersoner, skriver kommunikationsrådgiver i Udenrigsministeriet Ragnild H. Simenstad til det norske SE og HØR.

Anholdt for voldsepisode

Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn blev søndag den 4. august anholdt af norsk politi for at have spillet hovedrollen i en voldsepisode mod sin 20-årige kæreste.

Billeder fra gerningsstedet, som SE og HØR har set, viser blandt andet kvindens lejlighed med knuste ejendele, en nedrevet lysekrone og en kniv i væggen.

Marius Borg Høiby har tidligere på måneden beklaget sine handlinger over for den 20-årige kvinde, som han i en udtalelse kalder sin kæreste.

- Forrige weekend skete der noget, som aldrig skulle være sket. Jeg udøvede vold og ødelagde genstande i en lejlighed i alkohol- og kokainrus efter et skænderi.

Kronprinsesse Mette-Marit med Marius Borg Høiby.
Kronprinsesse Mette-Marit med Marius Borg Høiby.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg har flere psykiske lidelser, som gør, at jeg gennem hele min opvækst og det voksne liv har haft og fortsat har udfordringer.

- Jeg har gennem længere tid kæmpet med misbrug, som jeg tidligere har været i behandling for. Denne behandling vil jeg nu genoptage og tage meget alvorligt.

Marius er søn af Norges kronprinsesse Mette-Marit, men er ikke en del af den norske tronfølge, da han blev født, før Mette-Marit blev gift med kronprins Haakon.

Marius har derfor ingen kongelige titler og deltager sjældent i officielle kongelige begivenheder.

Sponsoreret indhold