Nyheder2. september 2011

Uffe Holm: Jagter Anne Gadegaard

Komikeren erklærer sin kærlighed til den 15 år yngre MGP-stjerne
35-årige Uffe Holm er vild med 20-årige Anne Gadegaard
35-årige Uffe Holm er vild med 20-årige Anne Gadegaard
 Foto: All Over

Det er 8 år siden, at den dengang 11- årige Anne Gadegaard vandt børnenes Melodi Grand Prix med nummeret Arabiens drøm. Siden dengang har Uffe Holm haft et godt øje til den kønne sangerinde, og nu har han fået mod til at erklære hende sin kærlighed offentligt.

Det gør han på sin facebook-side, hvor han har uploadet en video, der mest af alt minder om en form for et frieri.

Læs også: Kan du genkende hende?

- Anne Gadegaard! Hallo min pige, jeg ved, du er derude et sted og jeg savner dig, og jeg elsker dig, siger komikeren i sit video-klip og fortsætter:

- Jeg vil bare sige, at hvis du er klar… Jeg skal også lige tjekke med min kone, for det kan godt være, at hun bliver lidt sur… Men hvis du er klar, Anne, så er jeg også. Jeg er ligeglad med om jeg også skal bruge bruncreme. Det gør jeg sgu! Vi kunne fandeme blive så dejligt solbrændte sammen, lyder komikerens tale til MGP-stjernen.

Det er pisseklamt

Som svar på Uffe Holms komplimenter, har Anne Gadegaard også lavet et videoklip. Af det fremgår det dog, at hun ikke er lige så begejstret for ham, som han er for hende:

- Uffe, jeg ved godt, at du er håbløst forelsket i mig. Jeg synes, det er pisseklamt, og jeg synes, det skal stoppe nu, siger MGP-stjernen, og forklarer, hvorfor det ikke kan blive til noget mellem dem:

- Jeg er alt for kendt til dig. Det går ikke, og jeg synes, at det er rigtig, rigtig synd for din kone.

Læs også: Uffe Holm: I kanen med fremmede damer

Anne Gadegaard påpeger også den store aldersforskel mellem de to, som en af grundene til, at de ikke skal blive solbrændte sammen.

- Du er hvad? 40-45 år? Jeg er 20. Det går bare ikke. Få noget hjælp, gå hjem til din kone. Glem mig; slutter Anne Gadegaard.

Kun for sjov

Både komikerens frieri og MGP-stjernes afvisning er selvfølgelig kun for sjov. Det fortæller hun, da seoghør.dk kontakter hende.

- Jeg syntes, Uffes video var vildt sjov, og tænkte bare, at det ville være mindst lige så sjovt at lave en video tilbage, hvor jeg fortæller om hvad klamt det er, lyder det fra Anne Gadegaard, som har fået en del kommentarer for sin video.

- Der har været lidt blandede kommentar tilbage fra min video, om jeg mente det for sjov, eller om jeg var seriøs. Men det er sådan set ligegyldigt hvordan folk opfatter den, når Uffe og jeg selv synes det er pisse grineren, siger MGP-stjernen.


Sponsoreret indhold