Reality27. august 2024

Didde Skjelmose i stor sorg: Mor er gået bort

En stor sorg har ramt Didde Skjelsmose, som har mistet sin mor pludseligt. Midt i sorgen får Didde støtte fra gamle "Familien fra Bryggen"-venner
Didde Skjelmose
"Familien fra Bryggen"-stjernen Didde Skjelmose har mistet sin mor.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: TV-2 KENDIS SØGER MÆND TIL GANGBANG

- Vi skulle så meget, og vi nåede ingenting.

Sådan indleder Didde Skjelmose et hjerteskærende opslag på sin Instagram-profil.

"Familien fra Bryggen"-stjernen afslører her overfor sine 143.000 følgere, at hun har mistet sin mor ganske pludseligt.

- Jeg kan ikke forstå, du ikke er her mere, skriver Didde og fortsætter:

- Det gik så stærkt, kampen havde du allerede tabt, inden vi opdagede, den var i gang. Og alligevel kæmpede du.

I opslaget forklarer Didde ikke, hvad der forårsagede moderens bortgang, ligesom det heller ikke fremgår, hvor gammel hendes mor Pia blev.

- Jeg savner dig. Tak for alt det, du har lært mig. Tak fordi du har været min mor, slutter Didde sit opslag af med at skrive.

I kommentarsporet vælter det ind med kondolencer til den tidligere realitystjerne, som også får støtte fra nogle af sine gamle "Familien fra Bryggen"-venner.

Både Cengiz og Geggo har sendt kærlighed i Diddes retning, og især sidstnævnte virker til at have haft et tæt forhold til Diddes mor.

- RIP (hvil i fred red.) moster Pia, skriver Linses datter.

Sponsoreret indhold