Nyheder28. august 2024

Kæmpe fejl: Dansk boghandel reklamerede for "Mein Kampf"

Det danske boghandel Saxo er kommet til at begå en meget uheldig fejl
Adolf Hitles manifest "Mein Kampf" blev fornylig midtpunkt i flere annoncer hos Saxo.
Adolf Hitles manifest "Mein Kampf" blev fornylig midtpunkt i flere annoncer hos Saxo.
 Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix

Der er de fejl, som er lidt flove.

Og så er der de fejl, men nok aldrig glemmer.

Man må formode, at den fejl, som den online boghandel Saxo begik i forrige uge, ryger i sidstnævnte kategori.

Her kunne man nemlig i hele to digitale annoncer se den online boghandel reklamere med et billede af Adolf Hitlers kontroversielle bog "Mein Kampf".

Det skriver Mediet Markedsføring, ligesom flere brugere på det sociale medie X også har bemærket fejlen:

"Slapper du også bedst af med en rigtig god bog?" stod der således i overskriften på den digitale annonce.

Herunder var der så et billede af "Mein Kampf"-bogen.

Beklager fejlen

Mediet Markedsføring har været i kontakt med presseafdelingen i Saxo, som oplyser, at man "beklager fejlen", og at annoncerne nu er slettet, ligesom boghandelen arbejder på at finde ud af, hvordan fejlen kunne ske.

De gør det desuden klart, at reklamen på ingen måde stemmer overens med Saxos brand - hvilket de formoder, at læserne godt ved:

”Jeg er ikke i tvivl om, at vores følgere og læserne generelt kender Saxos brand rigtig godt og ved, at det stemmer dårligt overens med vores brand og denne type annonce. Derfor er det også primært humor, som vi er blevet mødt med ift. disse annoncer – fordi der netop er så stor diskrepans mellem produkt, brand og tagline.”

Sponsoreret indhold