Kongelige29. august 2024

Ekspert om kronprins Christians deltagelse i de paralympiske lege: Genialt

Det er genialt at sende kronprins Christian alene til Paris for at vise støtte til de danske atleter ved de paralympiske lege, mener kongehusekspert
OL Paris 2024 Danmark vandt OL guld. Danmark smadrer TysklandKong Frederik og Kronprins ChristianHåndboldherrernes familiemedlemmer var mødt talstærkt op i Lille i Frankrig, hvor de efter sejren over Tyskland overøste spillerne med ros og kærlighed.
Kronprins Christian rejser til Paris uden mor og far.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Kronprins Christian tager alene til Paris

Når kronprins Christian 2. september står i Paris på sin første officielle udlandsrejse, er det lidt af en genistreg.

Det mener kongehusekspert Ulrik Ulriksen fra BILLED-BLADET.

Han fortæller, at det sender et stærk signal, at kronprins Christian er til stede i byen for at bakke op om de danske atleter, når de paralympiske lege finder sted.

– Jeg synes, det er genialt, at kongehuset sender kronprins Christian alene til Paris for at bakke op om de danske atleter til de paralympiske lege. Christian er et af kongefamiliens stærke kort, og at han tager til de paralympiske lege for at repræsentere kongehuset, er ret stort, siger Ulrik Ulriksen.

– Når jeg ser det med kronprinsen til PL som en genistreg, er årsagen, at kongeparret her giver Christian muligheden for at træde ud på den store scene i udlandet helt solo i en meget vigtig anledning, og det kan kun blive en god oplevelse for alle. Både for kronprinsen selv og for de danske atleter, han møder. Det er Christians første officielle rejse til udlandet alene, og der er altså garanteret succes. Det er da godt tænkt, siger Billed-Bladets royale ekspert.

Derudover mener Ulrik Ulriksen, at det at sende kronprinsen af sted viser, at man nu hæver niveauet af støtte fra kongehuset til paraatleterne.

Mandag den 2. september vil kronprinsen være i byen for at bakke op om og hilse på de danske atleter, der skal deltage i de paralympiske lege.

Hans forældre, kong Frederik og dronning Mary, deltager ikke sammen med kronprinsen, oplyser kongehusets kommunikationsafdeling til Ritzau.

Siden tronskiftet, hvor 18-årige Christian gik fra at være prins til kronprins, har han primært været til officielle begivenheder og andet i selskab med sin far, kong Frederik.

Ved dette års Royal Run løb kronprinsen dog også uden sin mor og far og var alene i Brønderslev, hvor han skød løbet i gang.

Fra den 28. august til den 8. september vil para-atleter fra hele verden konkurrere under de paralympiske lege i Paris, hvor personer med funktionsnedsættelse konkurrerer.

Danmark sender et hold af 32 atleter af sted, og 12 af dem er debutanter. De skal dyste i ni forskellige sportsgrene.

De paralympiske lege skydes i gang kort tid, efter at OL i Paris er afsluttet.

Da de danske håndboldherrer stod til at møde Tyskland i kampen om OL-guld, sluttede kronprins Christian sig også til festlighederne.

Sammen med sin far og statsminister Mette Frederiksen (S) sad kronprinsen på tribunerne under kampen og så håndboldherrerne tage guldet hjem.

Sponsoreret indhold