Medie: May Simón Lifschitz med i "Vild med dans"
LÆS OGSÅ: Medie: Dot Wessman med i "Vild med dans" 2024
Der begynder ganske langsomt at tegne sig et billede over, hvem vi kan se frem til at opleve i den kommende sæson af "Vild med dans".
SE og HØR har tidligere kunnet afsløre, at den tidligere Tour-reporter Rasmus Staghøj skal svinge stængerne på TV 2's fineste dansegulv, hvorefter det onsdag kom frem, at "Bakkens Hvile"-sangerinden Dot Weissman også skal i danseskoene.
Torsdag er der så blevet smidt et nyt navn i puljen.
"Orkestret"-skuespiller May Simón Lifschitz forventes nemlig også at deltage den kommende 21. sæson af den populære dansekonkurrence. Det skriver Her & Nu.
May Simón Lifschitz har medvirket i en række film og serier. Senest som Anastacia i DR-serien "Orkestret".
Masser af ændringer
Den næste omgang af "Vild med dans" kommer med en lang række ændringer. Blandt andet kan seerne se frem til at opleve det nye værtspar bestående af Martin Johannes Larsen og den relativt ukendte Cilia Trappaud.
Senest har "Vild med dans"-fans været noget utilfredse med nyheden om, at sidste års vinder - Karine Frimodt - ikke er blevet inviteret tilbage som professionel danser.
Hun gik ellers hele vejen sammen med fodboldspilleren Kasper Fisker sidste år, men det har tilsyneladende ikke haft betydning for, om hun skulle have mulighed for at vende retur.
Karina Frimodt fortæller sine følgere på Instagram, at der ikke har været "et match" til hende.
Noget som komiker Uffe Holm blandt andre har meget svært ved at forstå.
- Hvordan kan man vinde hele lortet sidste år og så ikke være med året efter. De0t giver jo ingen mening. Jeg er i chok, skriver Uffe Holm i Karina Frimodts kommentarspor.
Den 21. sæson af underholdningsprogrammet bliver også uden de professionelle dansere Jenna Bagge og Morten Kjeldgaard, der begge skal være forældre.
Du kan læse meget mere om alle ændringerne i "Vild med dans" her.