Kendte29. august 2024

Simon Kvamm om sexisme i musikbranchen: – Der blev ikke reageret

Simon Kvamm fortæller for første gang om problemerne med sexisme i musikbranchen i et interview med SE og HØR
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Simon Kvamm taler for første gang om sine oplevelser med sexisme i musikbranchen efter sin deltagelse i "Toppen af Poppen".
 Video: Kaspar Wenstrup / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf

Der har ikke været stille rundt om Simon Kvamm siden optagelserne af sidste sæsons X Factor.

Tilbage i juni offentliggjorde DR dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", hvor multitalentet spiller en af de bedre roller - han tog nemlig straks affære, da han hørte om sexisme på settet til "Toppen af Poppen".

Nu tages der snart hul på en ny sæson af X Factor med auditions rundt om i landet - torsdag blev dommerne offentliggjort til næste års sæson.

I forbindelse med pressemødet har SE og HØR taget en snak med Kvamm, som tager endnu en sæson som dommer, om problemerne med sexisme i musikbranchen.

Han fik i forbindelse med det meget omtalte program stor omtale, fordi han prompte reagerede på Mathilde Falch og Katinkas kedelige oplevelser på settet.

- Jeg tog jo sådan set ikke affære og sagde fra over nogen bestemte mennesker.

- Jeg bakkede op om, at det var noget, vi skulle lytte på. Og hvis de havde lyst til at stoppe optagelserne, så gjorde vi det. Men det havde de ikke lyst til, fortæller den tidligere Nephew-forsanger.

Den helt store problematik er da også åbenlys for Simon Kvamm:

- En ting er, hvad de har været udsat for - noget andet var hvad reaktionen var fra producenterne, eller ikke var.

- For der blev faktisk ikke reageret på det de sagde, og derfor har den dokumentar også sin berettigelse, slår Simon Kvamm fast

Hør hele interviewet med Silkeborgenseren i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold