Kendte30. august 2024 (opd. 5. september 2024)

Ny mand i Janni Rees liv: - Vi er rigtig gode venner

Afviser dog på det kraftigste at der er tale om en romance - han er bare en god ven, som har støttet forsidefruen i en svær tid, lyder det nu
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Sådan lød det, da SE og HØR fangede Janni Ree i Schweiz. Nu er hun tilbage i Danmark, hvor hun kæmper videre for at komme godt ud af skilsmissen med Karsten Ree.
 Video: Dan Mariegaard

SENESTE: Nu erkender Janni - ja, han ER min kæreste

LÆS OGSÅ: Janni Ree vil have ungt kød

Der er en ny mand i Janni Rees liv.

- Vi er rigtig gode venner, og hvad det udvikler sig til, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger hun fredag til SE og HØR.

Det sker, efter Ekstra Bladet kan fortælle, at den yngre mand - som SE og HØR kender identitet på - er i en romantisk relation med Janni.

Men da SE og HØR fanger forsidefruen, fortæller hun, at de alene er gode venner:

- Jeg er helt i chok.

- Det er helt grotesk, lyder det fra Janni om påstanden.

I artiklen på eb.dk kan man læse, at Janni og manden angiveligt skulle have indledt et romantisk forhold, og have overnattet hjemme ved Jannis veninde før, at Janni bekendtgjorde sin skilsmisse.

Janni Ree ses her i Schweiz, hvor hendes mandlige ven - der er dansker - også bor og arbejder.
Janni Ree ses her i Schweiz, hvor hendes mandlige ven - der er dansker - også bor og arbejder.
 Foto: Dan Mariegaard

Ifølge billeder, som SE og HØR har set, skete besøget adskillige dage efter, Karsten Ree havde fået brevet fra Janni Ree, om at hun ville skilles.

Brevet - hvor hun beder om en skilsmisse - er fra 9. juli. Og det er først 5. august, at besøget hos veninden sker, understreger Janni Ree:

- Den her middag er sket et stykke efter. Hun (veninden, red.) er helt væk.

- Jeg må se, hvem jeg vil og have en relation til, hvem jeg vil. Jeg har mange venner og veninder i Schweiz, lyder det vrede modsvar fra Janni Ree.

Sponsoreret indhold