Adele med skuffende besked til fans: Vil have en "lang pause"
LÆS OGSÅ: Adele afbryder show: - Jeg har skidt i bukserne af grin
Den 36-årige sangerinde Adele har masser af spændende ting at se frem til.
Det er nemlig ikke mange uger, siden hun officielt bekræftede, at hun skal giftes med sportsagenten Rich Paul, som hun efterhånden har dannet par med i flere år.
Det er derfor ikke utænkeligt, at det er en af årsagerne til, at hun efter sin turne har tænkt sig at holde pause fra musikkarrieren.
"Easy On Me"-sangerinde fortalte om pauseplanerne, da hun var på scenen i München lørdag aften.
- Jeg har 10 shows tilbage, men derefter vil jeg ikke se jer i utrolig lang tid, lyder det fra Adele i et klip, der efterfølgende er blevet delt på TikTok.
- Og jeg vil holde jer kær i mit hjerte.
Tidligere på sommeren meddelte Adele også, at hun så frem til en musikalsk pause, hvor hun ikke havde nogle planer om noget nyt musik.
- Jeg vil have en lang pause efter det her, og jeg tror, at jeg gerne vil lave andre kreative ting - bare for en stund.
Hvilke andre kreative ting, der her kan være tale om, har Adele dog ikke meldt noget ud om - endnu.
Adeles seneste album, "30", udkom i 2021. Hendes sidste koncert i forbindelse med hendes Las Vegas-show "Weekends With Adele" giver hun til november.