Märtha Louise og Durek Verretts storslåede bryllup blev en dyr affære for gæsterne
LÆS OGSÅ: Se billedet: Det første bryllupsfoto af Märthe Louise og Durek Verrett
Det bedste bryllupper er dem med en åben bar. Det kan de fleste skandinavere nok godt skrive under på.
Derfor må det have været noget af en skuffelse for dem, der lørdag var inviteret til vielsen mellem prinsesse Märtha Louise og shamanen Durek Verrett.
Det har nemlig været en noget dyr affære at gæste brylluppet, der blev afholdt på Hotel Union i Geiranger i Norge.
Ifølge det norske SE og HØR måtte gæsterne punge op med 32.000 norske kroner i gennemsnit - og så skulle der ellers lægges bryllupsgaver og alkohol oven i hatten.
Festlighederne foregik nemlig sådan, at gæsterne ved indtjek på hotellet fik tildelt fem drinksbilletter hver.
Billetter der åbenbart skulle kunne vare til både fredagsfesten og selve bryllupsmiddagen dagen efter.
Skulle gæsterne blive ekstra tørstige, men samtidig være løbet tør for drinksbilletter, ja, så skulle der altså graves i dybt i lommerne.
En drink til det semi-royale bryllup stod nemlig i 225 norske kroner.
Efter vielsen kunne engleprinsessen fortælle Hello Magazine, at kærligheden til den selverklærede shaman har "sejret mod alle odds og vil vare evigt".
Parret har soplgt rettighederne til brylluppet til det britiske magasin og Netflix, som snart kommer med en dokumentar om parret.