
Kaia Gerber sender benhård sviner til ekskæresten Jacob Elordi

LÆS OGSÅ: Austin Butler dropper kæresten Kaia Gerber: Tog en anden med
Det er ikke just, fordi den 22-årige Kaia Gerber har noget at brokke sig over.
Den smukke kendisdatter og model danner nemlig par med den 33-årige Austin Butler, hvilket stort set svarer til at have scoret Brad Pitt i 90'erne.
Alligevel er der noget, der tyder på, at Cindy Crawfords mini-me har valgt at sende en lille stikpille i retning af sin ekskæreste Jacob Elordi.
Det er flere af Kaia Gerbers Instagram-følgere i hvert fald ganske overbeviste om.
Forud for weekenden valgte Gerber at dele en række billeder af sig selv i gang med at læse bogen "Dear Dickhead" af den franske forfatter Virginie Despentes.
Til opslaget skriver modellen:
- En bog til en, jeg plejede at kende.
I opslaget følger også et uddrag fra bogen, som Kaia Gerber har fremhævet.
- På dette punkt kræver din gennemførte dumhed en vis respekt. Men det ændrer ikke det grundlæggende: Jeg skider på dig. Al min kærlighed til din søster, hun var en vidunderlig ven.
![Celebrties at the Academy Museum of Motion Pictures Opening Gala. 25 Sep 2021 Pictured: Kaia Gerber, Jacob Elordi. Photo credit: Xavier Collin/Image Press Agency / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA790741_099.jpg) [Photo via Mega Agency]](https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-01/MEGA790741_099.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Hvis det er en besked til ekskæresten, så er det nok ikke tilfældigt, at Kaia har valgt at fremhæve netop denne passage.
Jacob Elordi har nemlig en søster i form af balletdanseren Isabella Elordi.
Kaia Gerber og Jacob Elordi var kærester fra omkring september 2020 til november 2021. Kort tid efter begyndte hun at date "Masters of the Air"-stjernen Austin Buterler, som hun fortsat danner par med.
Kaia Gerber er datter af supermodellen Cindy Crawford og har selv skabt sig et navn i modelverdenen.

Hun har blandt andet arbejdet med Chanel, Versace og Valentino og sågar prydet forsiden af modemagasinet Vogue.
Derudover har hun medvirket i en række film og tv-serier som "American Horror Story: 1984" og "Palm Royale".
