Hollywood1. september 2024

Mistede begge ben: "Dawson's Creek"-stjernen Obi Ndefo er død

Obi Ndefo, der er kendt fra flere tv-serier, er gået bort
Obi Ndefo har også medvirket i "Star Trek: Deep Space Nine"
Obi Ndefo har også medvirket i "Star Trek: Deep Space Nine"
 Foto: Paramount/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Den amerikanske skuespiller Obi Ndefo, der formentlig er bedst kendt for sin rolle i hitserien "Dawson's Creek" er gået bort i en alder af 51 år.

Det skriver flere internationale medier, herunder People, ligesom hans søster Nkem Ndefo også bekræfter nyheden i et opslag på Facebook.

"Mit hjerte er knust over tabet af min bror," skriver hun blandt andet.

Skuespillerens død kommer blot få år efter, at han mistede begge sine ben i en tragisk ulykke.

Tilbage i 2019 blev han nemlig ramt af en bil i Los Angeles, efter han havde været ude og handle. I ulykken blev begge ben så beskadigede, at lægerne var nødsaget til at amputere dem.

Obi Ndefo har tidligere udtalt sig om, hvordan han skulle leve videre efter ulykken:

- Der er intet andet valg for mig. Så det er sådan, det er for mig, og jeg tænker, "Ok, mine ben var amputeret. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre, men jeg ved godt, hvordan jeg skal gøre det.

Obi Ndefo blev uddannet fra det prestigefyldte Yale-universitet, hvor han studerede drama.

Udover "Dawson's Creek" har Ndefo også medvirket i serier som "NCIS: Los Angeles", "The Jamie Foxx Show" og "Star Trek: Deep Space Nine."

Sponsoreret indhold