Robinson Ekspeditionen2. september 2024

Efter deltagelse i "Robinson Ekspeditionen": Monique Kromann investerer i ny barm

Til pressedagen for den nye sæson af "Robinson Ekspeditionen", som Monique lige nu er aktuel i, løftede hun sløret for, at hun kort tid efter sit ophold i Malaysia valgte at lægge sig under kniven
Det var første gang, "Robinson"-deltageren fik opereret sine bryster større.
Det var første gang, "Robinson"-deltageren fik opereret sine bryster større.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Her er de kendte deltagere i sæson 25 af "Robinson Ekspeditionen"

Monique Kromann spildte ikke meget tid, efter hun hjemvendte fra Malaysia, hvor hun deltog i den nye sæson af "Robinson Ekspeditionen".

25 dage efter hendes hjemkomst kastede hun nemlig en større sum penge efter noget, der havde været på hendes ønskeliste længe. Nemlig et nyt sæt silikonebryster.

- Det var en længe ventet beslutning, der endelig gik i opfyldelse, så det var virkelig dejligt, siger hun til SE og HØR.

På hendes Instagram er det tydeligt at se, at hun er en kvinde, der går op i sin træning. Ifølge hende selv er det også en del af årsagen til, at hun længe har drømt om at forstørre sin barm med et sæt brystimplantater af 450 milliliter. Grundet sin træning går hun nemlig ind i perioder, hvor hun tager på i vægt og taber sig igen, og det kan godt tage lidt hårdt på kroppen, pointerer hun til SE og HØR.

Til pressedagen for den nye sæson af "Robinson Ekspeditionen" var der ingen tvivl om at den pensionerede paradiso er glad for resultatet. Se billederne her:

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-02/20240829_LHL0537.jpg_preview.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

Robinson satte drømmen på standby

Allerede inden hendes Malaysia-eventyr begyndte, havde hun planer om at lægge sig under kniven. Det måtte hun dog udskyde, efter hun fik at vide, at hun var en af de heldige, der var blevet castet i "Robinson Ekspeditionen".

- Jeg havde faktisk allerede planlagt en operation i slutningen af januar, hvor jeg gik til castings og gik videre i processen. Der var jeg så langt i castingen, at jeg måtte udskyde min operation, siger hun til SE og HØR.

Hun syntes dog ikke, at et nyt sæt bryster og overlevelse på en øde ø gik godt hånd i hånd. I stedet var det vigtigt for hende, at hun kunne give alt, hvad hun havde, når hun skulle medvirke i "Robinson Ekspeditionen".

- Hvis jeg skal med i ekspeditionen, så skal jeg give mig hundrede tusind procent, siger hun.

Om brysterne er betalt med den halve million, man vinder i "Robinson", er dog uklart for SE og HØR.

Fra i dag er Monique Kromann aktuel i den nye sæson af "Robinson Ekspeditionen", der kommer til er foregå noget anderledes end normalt. Det er dog ikke første gang, vi ser Monique på skærmen.

Hun har nemlig også været med i "Paradise Hotel" i 2021, hvor hun medvirkede i 17. sæson. Selvom hun dengang kun var på et kort visit, inden hun satte sig på flyveren mod Danmark, var hendes mexicanske eventyr bestemt ikke dramafrit.

Sponsoreret indhold