Efter Durek og Märtha Louises bryllup: Ingen må vide, hvor de er
LÆS OGSÅ: Hyldede prinsessen sin afdøde eks?
Ingen må vide noget.
Hverken om destinationen eller varigheden af den bryllupsrejse, som nygifte Durek Verett og Märtha Louise ifølge norsk SE og HØR formentlig er taget på.
Søndag blev Durek Verett spurgt af den norske presse, hvor bryllupsrejsen gik hen - men her holdt også han kortene tæt ind til kroppen og svarede, at det kunne han ikke udtale sig om, før han havde talt med Märtha Louise.
Men efter tre dages storslået fejring, fangede SE og HØR mandag et billede af parret på vej med rullekuffert og oppakning på vej væk fra bryllupslokationen i Geiranger.
Senere spottede Dagbladet parret i lufthavnen i Ålesund på vej mod Oslo. Derfor er de nu med sikkerhed på vej videre - men hvor turen går hen og om den står på bryllupsrejse, det vil ingen endnu afsløre.
Dagbladet har spurgt brudeparrets kommunikationsansvarlige Simon Valvik, om han kan bekræfte, at parret er rejst fra Vestlandet - og hvor bryllupsrejsen går hen - men han ville ikke kommentere sagen.