Krimi6. september 2024

Ashlee i chok: - Jeg fandt ud af, at min mand var mig utro samme dag, som han blev myrdet

En amerikansk kvinde fortæller, hvordan hun opdagede sin mands affære samme dag, som hun fik at vide, at affæren havde kostet ham livet
Ashlee og Emmett. 
Ashlee og Emmett.
 Foto: Privat

Ashlee Birk fornemmede godt, at hendes mand havde forandret sig – og at noget ikke var, som det plejede at være.

Hendes engang så kærlige mand trak sig, når hun ville kramme ham. Han delte heller ikke længere ud af sine kys.

Faktisk ville han helst ikke kigge hende i øjnene.

Når Ashlee tænker tilbage, ville hun ønske, at hun havde taget tegnene mere alvorligt.

Måske dét kunne have reddet hendes mands liv?

- Han opførte sig ikke som sig selv i et stykke tid. Den sidste måned var bestemt den værste. Han var ikke sig selv, han var meget kold, endda over for børnene ... han ville ikke engang se på mig, fortæller Ashlee i dag til mediet With Her in Mind.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/emmett_corrigan.jpg
Ashlee og Emmett.
 Foto: Privat

Parret, der boede i Boise, Idaho, havde sammen fire børn, og Ashlee var gravid med parrets femte.

Førhen var 30-årige Emmett den perfekte mand og den perfekte far. Altid kærlig og opmærksom. Men på det seneste var han helt forandret.

Emmett var dog lige begyndt at arbejde som advokat, og flere gange forsøgte Ashlee at forklare hans afvisninger med, at det nye job krævede meget af ham – og at det sikkert ville blive bedre, når først han var faldet godt til på sit nye arbejde.

Og mest af alt var Ashlee overbevist om, at hendes mand ikke kunne finde på at bedrage hende.

… lige indtil det en dag bankede på hendes dør klokken ét om natten - og sandheden kom frem.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ashlee_og_emmett.jpg
Ashlee og Emmett med deres tre ud af i alt fem børn.
 Foto: Privat

Udenfor stod et par betjente.

I hånden havde de en række billeder. Og med sig havde de en besked, der sendte Ashlees verden i grus.

Hendes mand var død. Han var blevet myrdet. Han var blevet skudt og dræbt af en mand. Hvorfor, ville Ashlee vide?

Politiet begyndte langsomt at fortælle den hemmelighed, som hendes mand havde båret rundt på – og som nu havde kostet ham livet: Han havde haft en affære med sin kollega, og nu havde kollegaens mand i jalousi og vrede dræbt ham.

- De fortalte mig om mordet og om affæren på samme tid. De fortalte mig så mange detaljer fra hans liv, som jeg slet ikke anede. Alle brikkerne faldt på plads, fortæller Ashlee.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/rob_hall.jpeg
Kandi og Rob Hall.
 Foto: Privat

Hendes mand havde arbejdet hos et højprofileret advokatfirma i Utah, og det var her, at han var faldet pladask for sin kollega, Kandi Hall.

Kandi havde selv været gift i 19 år med sin mand Rob Hall, og hendes mand fornemmede også, at noget var anderledes. Han mistænkte, at Kandi havde en affære, og han satte sig for at undersøge det.

Da Emmett og Kandi en sen aften havde aftalt et hemmeligt møde på en parkeringsplads, var Rob Hall derfor flugt efter i ly af mørket.

Og da han så utroskaben med egne øjne, hev han en pistol frem og affyrede tre skud mod Emmett. To ramte ham i hovedet og ét i brystet. Emmett var død på stedet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/emmett.jpg
 (Foto: Privat)

Ashlee og Emmett inden hun opdagede sandheden. Foto: Privat

Da betjentene overrakte hende nyheden, anede hun ikke, hvilket ben hun skulle stå på. Og samme følelse havde hun i lang tid efter.

Hun vidste, at mange forventede, at hun var “den sørgende hustru”. Alligevel var hun så såret over hans bedrag, at hun var vred på ham.

- Jeg føler slet ikke, at jeg fik chancen for at sørge, fordi mine tanker straks var vrede tanker, fortæller Ashlee.

- Affæren overmandede min sorg i så lang tid. Det var nemmere for mig bare at være vred på ham. Jeg var ydmyget. Jeg var så vred over de valg, han havde taget, forklarer hun.

Hun fandt ud af, at hendes mand havde haft affæren i omkring syv måneder. På det tidspunkt havde hun været gravid med parrets femte barn.

I forvejen havde de tvillingerne Bostyn og Bailey, 6, Teage, 4 og 1-årige Kaleeya.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/i_dag_0.jpg
Ashlee sammen med sin nye mand Scott og børnene.
 Foto: Privat

Ashlee overbragte børnene den knusende nyhed få timer efter, at politiet havde forladt hendes hjem – og få timer efter, at hun havde ligget i fosterstilling i soveværelset og grædt.

Den følgende dag ringede hun til venner og familie og fortalte, at Emmett var blevet myrdet – og at det var hans affære, der i sidste ende havde kostet ham livet.

I oktober 2012 blev Robert Hall kendt skyldig i drabet og idømt 30 års fængsel.

Og med tiden begyndte Ashlees vrede at forsvinde – og den blev erstattet af sorg og savn.

Nogle år senere fandt hun en ny mand, som hun i dag er gift med. De har sammen fået en datter.

- Mine børn er også kommet igennem både sorgen og vreden, fortæller hun.

Sponsoreret indhold