Dronning Mary har sendt kronprins Christian til Afrika: Vil savne ham ufatteligt meget
LÆS OGSÅ: Ekspert om Kronprinsens "dannelsesrejse": Derfor skal han af sted
Tre måneder. Så længe skal kronprins Christian være væk fra Danmark og sine forældre, efter han i dag er rejst til Østafrika.
Og det efterlader altså et tomrum hos dronning Mary, som til Billed-Bladet fortæller, at hun og kong Frederik naturligvis kommer til at savne deres ældste søn, selv om de støtter turen og det, den giver kronprinsen med videre i livets rygsæk.
– Vi glæder os jo over alt det, han kommer til at opleve og lære på sin rejse, men samtidig kommer vi til at savne ham ufatteligt meget, svarer dronning Mary, da hun bliver spurgt, hvordan det har været at sende ham af sted.
Derefter retter hun fokus tilbage mod aftenens begivenhed på Glyptoteket i København, hvor hun deltog for at overrække Carlsbergfondets Forskningspriser 2024.
Læs mere om kronprins Christians dannelsesrejse til Østafrika her.