Nyheder5. september 2024 (opd. 5. september 2024)

Lego, Ecco og Novo slipper for nye sanktioner mod Rusland

EU’s sanktioner mod Rusland er ved at løbe tør for krudt, frygter eksperter
26 December 2023, North Rhine-Westphalia, Cologne: Logo, lettering of the toy manufacturer LEGO, known for its plastic building blocks, on a store. Photo by: Horst Galuschka/picture-alliance/dpa/AP Images
Danske virksomhederne på stribe har søgt om – og fået – lov til at blive undtaget til at hjælpe deres russiske datterselskaber med blandt andet it, jura og regnskab.
 Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix

Store virksomheder i EU, herunder danske Lego, Ecco, Novo Nordisk og Lundbeck, kan fortsat holde linjen åben til deres datterselskaber i Rusland trods nye sanktioner.Det viser oplysninger fra myndigheder i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland, som DR Nyheder har fået indsigt i.

Virksomhederne på stribe har søgt om – og fået – lov til at blive undtaget til at hjælpe deres russiske datterselskaber med blandt andet it, jura og regnskab.

Noget som ellers er forbudt fra oktober ifølge EU’s nyeste sanktionspakke mod Rusland. Herhjemme har 21 virksomheder fået grønt lys til at blive undtaget for sanktionen af Erhvervsstyrelsen.

Ingen er blevet afvist. I Sverige er der givet 11 tilladelser og et enkelt afslag. I Finland har alle seks ansøgere fået tilladelse.De tyske myndigheder har endda helt droppet kravet om en ansøgning.

Her er alle virksomheder som udgangspunkt undtaget fra den del af sanktionerne indtil 2026. Ifølge eksperter er de mange undtagelserne tegn på, at sanktionsvåbnet mod Rusland ikke længere har samme effekt.

- Én ting er at være Ursula von der Leyen i EU-Kommissionen, der siger, nu skal vi alle sammen trække os fra Rusland. En anden ting er at gøre det i praksis, siger Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet til DR Nyheder.

- Det er jo et udtryk for, at de sanktionspakker, der er vedtaget nu, er begyndt at virke, og at vi snart ikke rigtig har flere håndtag at trække i i forhold til at kunne presse russerne, siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i international politik på Aarhus Universitet.

Fra den danske regering siger erhvervsminister Morten Bødskov (S), at Danmark støtter de 'hårdest mulige sanktioner', EU-landene kan blive enige om.


Men også, at undtagelserne tjener et formål.

- Det kan være nødvendigt med undtagelser for at begrænse skaderne for andre end dem, vi ønsker at ramme, siger Morten Bødskov i et skriftligt svar til DR.I en mail til DR skriver EU-Kommissionen, at nogle sanktioner mod Rusland har effekt på den korte bane, mens nogle tager længere tid.

- Sanktioner er skalerbare, og vi står klar til at indføre yderligere tiltag ved behov, skriver talsperson Francesca Dalboni.

Sponsoreret indhold