Kendte6. september 2024

Se videoen: Green Day evakueret fra scene under koncert

Midt under deres måske største hit ”American Idiot” blev sikkerhedsvagter nødt til at evakuere bandet
Fansene må have fået sig noget af et chok, da sikkerhedsvagterne pludselig løb ind på scenen.
Fansene må have fået sig noget af et chok, da sikkerhedsvagterne pludselig løb ind på scenen.
 Foto: Ndz/AP/Ritzau Scanpix

Siden 1986 har det legendariske punkrockband Green Day spillet på scener over hele verden, og det gjorde de igen i onsdags.

Her spillede bandet i Comerica Park i Detroit i USA, men under deres kæmpehit ”American Idiot” skete der noget drastisk og uventet.

Det skriver flere medier, og det dokumenterer flere videoer, der florerer på det store internet.

For pludselig dukkede en sikkerhedsperson frem fra bag scenen og kaldte på bandmedlemmerne.

De skulle akut væk fra scenen.

Medier som Louder og EW skriver, at sikkerhedspersonalet spottede en ukendt drone tæt på scenen, og at de derfor følte sig nødsaget til at evakuere bandet midt under koncerten.

Green Day blev som beskrevet dannet i 1986, og de har været aktive lige siden.

De har 34,5 millioner månedlige lyttere på Spotify, hvilket gør dem til det 120. mest lyttede band i hele verden.

De står bag numre som ”Basket Case”, ”Good Riddance”, ”American Idiot” og ”Boulevard of Broken Dreams”

Bandet blev dannet af forsanger og guitarist Billie Joe Armstrong og bassist og sanger Mike Dirnt. Begge er stadig aktive i bandet.

Sponsoreret indhold