Kæresten til Janni Ree: - Flyt ned til mig
LÆS OGSÅ: - Vi vidste jo godt, at det var lidt forbudt
De har kendt hinanden i et par måneder. Men noget tyder på, at de mener det her seriøst.
I hvert fald er det allerede nu Jeppe Stokholms drøm, at han kan lokke Janni mere eller mindre permanent til Scweiz, hvor advokaten har boet siden 2015.
Indtil videre er de to sammen dernede de næste 14 dage. Herefter går turen et smut til Darnmark.
- Jeg er fuldstændig klar til et langdistanceforhold. Uanset hvad har jeg jo også familie i København, som jeg kommer op og besøger.
- Jeg skal besøge mine børn. Vi er begge steder sammen, siger han.
- Drømmer du om, at hun flytter ned til dig?
- Det ville jeg elske.
- Jeg ville elske, at Janni flyttede til Schweiz, siger han til SE og HØR.
At de begge er indstillet på, at dette ikke bare er en hurtig sommerforelskelse mere end antydes, når han fortæller om de skridt, de allerede har truffet:
- Vi mener det her. Og vi er begge et godt sted i livet.
- Vi har prøvet nogle ting før. Vi har begge børn fra tidligere forhold. Og det forpligter. Jeg er jo meget et familiemenneske.
- Derfor er det vigtigt at vores familier kender hinanden og accepterer det her. Jeg har talt med Jannis børn, som har taget utroligt godt imod mig.
- Janni har mødt mine børn, som har taget godt imod hende. Janni har mødt min ekshustru. Alt er godt. Derfor er der ro på bagsmækken. Det er jeg rigtig glad for.