Elvira Pitzner rørt: Mortada Haddad og veninderne overraskede med babyshower
LÆS OGSÅ: Jubler: Skal være mor for tredje gang
Elvira Pitzner bevæger sig tættere og tættere på dagen, hvor hun bliver mor for første gang.
Og søndag kom hun et skridt ”tættere” på at være der, da hendes babyshower fandt sted.
Her var Elviras veninder, Thalia Pitzner og Mortada Haddad blandt andet til stede, og her formåede alle Elviras kære at tage røven på hende.
Det skriver Mortada Haddad på sin Instagram-story.
– Det har været en stor mission og meget planlægning at skjule det og få Elvira til hendes babyshower, men det lykkedes. Surprise!!
Til SE og HØR fortæller Mortada, hvordan Elvira reagerede.
– Elviras veninder havde virkelig planlagt noget helt særligt til hende. Hun blev så rørt og overrasket over det hele. Der var pyntet flot op, og programmet bød blandt andet på nogle personlige indslag, spil og aktiviteter, der virkelig gjorde dagen mindeværdig.
Også storesøster Thalia har delt flere billeder og videoer fra den store dag.
På den ene Instagram-story kan man se og høre Elviras reaktion, da hun finder ud af, hvad det er som finder sted.
– Ej, hvor er I for syge allesammen
Søndagens babyshower, hvor den gravide diamantdatter blandt andet fik lov til at øve sig på at sætte bleer på en pakke hvedemel, blev selvfølgelig fulgt tæt af et tv-hold.