Kendte9. september 2024

Jeppe Stokholm er nu på Instagram: - Officiel repræsentant for brandet Dennis Knudsen

Janni Rees nye kæreste, Jeppe Stokholm, beviser, at hans selvironi bestemt ikke fejler noget
Fredag aften hyggede Janni og Jeppe sig over en god flaske og lækker mad.
Fredag aften hyggede Janni og Jeppe sig over en god flaske og lækker mad.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Er Jeppe Stokholm klar til den røde løber med Janni Ree? Her er hans svar!

Det er ingen hemmelighed, at den 54-årige Janni Ree er en flittig bruger af Instagram.

Med intet mindre end 144.000 følgere så er der for Janni Ree god mulighed for at lave en ganske udmærket forretning ud af livet som influencer.

Men det er åbenbart ikke kun Janni, der skal have fornøjelsen af at dyrke lidt SoMe.

Rees nye kæreste, advokaten Jeppe Stokholm, har nemlig også sat gang i sin brug af Meta-mediet.

Den 48-årige Jeppe Stokholm har haft sin Instagram-profil siden juli 2012, men nu tyder det altså på, at Jannis flamme er klar til at dele lidt mere ud af privatlivet.

De seneste dage har advokaten delt en række billeder af sig selv, ligesom han også senest har delt en story, som Janni har tagget ham i. I storien ses parret til lidt "søndagshygge", som Janni beskriver det, på det femstjernede luksushotel The Dolder Grand i Schweiz.

Stærk selvironi

Men Jeppe, der i skrivende stund er indehaver af beskedne 1.261 følgere, beviser også, at selvironien bestemt ikke fejler noget.

- Jeg er nu officielt repræsentant for brandet Dennis Knudsen - hvem havde set den komme, skriver han, og det er altså ikke helt tilfældigt.

De seneste dage har internettet nemlig moret sig gevaldigt over, at Jeppe til forveksling ligner den kendte saksesvinger og færgedramatiker.

Sammenligningen fik i sidste uge Knudsen til selv at kommentere på sammenligninger med beskeden om, at nej, det er altså IKKE ham, der er blevet kærester med forsidefruen.

Janni Ree lader dog ikke til at have meget imod ligheden med kendisfrisøren. Hun meddeler nemlig i kommentarsporet på Jeppe Stokholms opslag, at hun "elsker begge to".

Sponsoreret indhold