Janni fejrede sin Jeppe: Ser allerede frem til næste fødselsdag
LÆS OGSÅ: Jeppe Stokholm er nu på Instagram
Selv om luften er tynd i de schweiziske alpetoppe, er den stadig fyldt med kærlighed. I hvert fald dén Janni Ree og Jeppe Stockholm indånder for tiden.
I weekenden kunne det nyforelskede par fejre en milepæl i deres korte forhold – nemlig den første fødselsdag sammen som par.
De to kørte fra Danmark torsdag aften og ankom mellem de schweiziske alpetoppe 13 timer senere fredag morgen – hvor Jeppe kunne fejre sin fødselsdag.
– Vi trængte til at sove, og så var det ellers bare stille og roligt, fortæller Janni til SE og HØR.
Det lune sommervejr har stadig sit tag i Schweiz, og fødselsdagsmiddagen kunne således indtages udendørs.
– Vi satte os ned til italiensk restaurant, der ligger nede ved søerne. Så det var god vin og god mad, og ellers var vi bare trætte, fortæller Janni.
Da gaverne kom på bordet, havde Janni valgt at spille sikkert – for hvad giver man manden, der har alt – inklusiv en ny kvinde i sit liv?
– Jeg gav ham tre lækre striktrøjer og en skjorte, afslører Janni.
Og selv om weekendens fejringen var den første i forholdet, så tyder alt altså på, at der er mange flere i vente.
– Han blev 49 år, så til næste år kan vi fejre 50 år med den helt store fest, erklærer eksfru Ree – og afslører altså, at hun også allerede tænker langt ud i fremtiden med den nye mand i hendes liv.