Kendte10. september 2024

Jeanette Ottesen ramt af oversvømmelse: Alt er ødelagt

Gårsdagens regnvejr er gået hårdt udover Jeanette Ottesen, som blev ramt af en oversvømmelse, som har ødelagt mange personlige ejendele
Jeanette Ottesen
Nu forsøger Jeanette Ottesen desperat at redde alle de ejendele, som blev ødelagt af oversvømmelsen.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: JEANETTE OTTESEN FLYGTER EFTER BRAND I LEJLIGHEDEN

Heldet har ikke været på Jeanette Ottesens side de sidste par måneder.

I foråret udbrød der brand i den ejendom, som den tidligere svømmer boede i, og på efterårets første dag var det så et andet element, der voldede problemer.

Siden branden er Jeanette flyttet fra lejlighed til hus, og i den forbindelse har hun opbevaret en masse sager i kælderen. Den blev så fyldt med vand i går.

- Her på gulvet ligger der babybilleder og minder, fra da Billie var lille, fortæller Ottesen i en video på sin Instagram-profil.

På videoen kan man se de mange billeder og dokumenter, som nu ligger til tørre.

- Man tænker jo ikke, at man får en oversvømmet kælder, men det fik jeg så, siger Jeanette, som før skybruddet ikke fik flyttet sine sager over i plastikkasser.

- Det er mentalt ødelæggende sådan noget her. Jeg lærte det på den hårde måde, så nu ryger alt i plastikkasser, slår den tidligere OL-deltager fast.

Især billeder af datteren Billie-Mai er ramt af oversvømmelsen, og nu håber Jeanette på, at hun kan redde så meget som muligt.

- Livet går jo videre, men det er fandme træls, at alle ens egne børneminder og babyminder fra ungerne er ødelagte, siger hun til sidst i videoen.

Sponsoreret indhold