Bodil Jørgensen vender tilbage til Cirkusrevyen
![Når Cirkusrevyen slår teltdugen op til en ny sæson er skuespiller Bodil Jørgensen, 63, med igen.](https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-10/Bodil_Jorgensen_V8I2369-%281%29.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Bodil is back!
I 2025 har Cirkusrevyen 90 års jubilæum, og det bliver fejret med et stjernespækket hold på scenen, hvor Bodil Jørgensen gør comeback.
Den folkekære skuespiller fik debut i cirkusteltet på Bakken i Klampenborg i 2023, og næste år skal hun atter sørge for de gode grin i Danmarks største revy.
Og det glæder hun sig til.
- Det er så dejligt at skulle tilbage til teltet, Bakken og skoven. Det er vigtigt for mig at trives, når jeg arbejder, og det gør jeg i den grad på Cirkusrevyen, hvor stemningen både på scenen og bagved er så skøn, siger Bodil Jørgensen om comeback’et.
![https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-10/Cirkusrevyen_2025_30x20cm-Foto-Emilia-ThereseCirkusrevyen.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-10/Cirkusrevyen_2025_30x20cm-Foto-Emilia-ThereseCirkusrevyen.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
En ny dreng i klassen
Med sig på de skrå brædder i cirkusteltet får Bodil nogle sjove holdkammerater – en blanding af gode kendinge: Merete Mærkedahl, Niels Olsen, Mads Knarreborg og en ”ny dreng i klassen”, Magnus Haugaard som får revy-debut.
Cirkusrevyen 2025 har premiere torsdag den 8. maj og spiller foreløbigt frem til søndag den 25. august.