Tanias historie chokerede alle: Men hun er en UHYGGELIG løgner

Tania Heads historie var én, der ramte alle dybt.

Det var en historie, der indeholdt både stor glæde og stor sorg – for selv om Tania ved et rent mirakel overlevede terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001, mistede hun sin elskede forlovede, Dave. Han nåede aldrig ud af tårnet, før at det sank i grus.

I seks år fortalte Tania historien om sin 11. september. Hun fortalte, hvordan hun tidligt om morgenen var mødt ind på sit arbejde hos Merrill Lynch på 78.-etage i det sydlige tårn. Hun fortalte, hvordan hun så et fly komme bragende mod hende klokken 9:03.

Flyet kom så tæt på hende, at hun kunne mærke, hvordan luften blev suget ud af hendes lunger. Tania overlevede på både mystisk og mirakuløs vis, da flyet bragede ind i hendes etage og forvandlede alt til en ildkugle.

Tania besvimede, og da hun vågnede op, kunne hun mærke, hvordan hendes krop brændte. Hendes højre arm hang slapt ned, den var fuldstændig smadret. Tania vidste, at hun måtte forsøge at kravle ned og ud – og mens hun vaklede mod trapperne, mødte hun en døende mand. Han gav hende sin vielsesring og bad Tania om at give den videre til hans enke.

Tania fortsatte hårdt kvæstet med at vakle ned af trapperne. Tania følte, at det eneste, der gav hende styrke til at fortsætte, var tanken om hendes forlovede. Hun skulle giftes med Dave. Hun ville ikke ende sit liv midt i dette kaos.

På et tidspunkt mødte Tania en mand med en rød bandana. Det var Welles Crowther, der senere ville blive kendt som ”helten med den røde bandana”, der uselvisk hjalp 12 mennesker ned ad trapperne, men aldrig selv nåede ud i live.

Welles hjalp også Tania.

Tania nåede på mirakuløs vis ud af det sydlige tårn, før at det sank i grus. Hendes historie var mirakuløs – Tania var blot én af 19 overlevede, der havde opholdt sig ved eller over stedet, hvor flyene ramte.

Men Tania var hårdt såret, og først seks dage senere vågnede hun fra sin koma på hospitalets brandsårsafdeling.

Og her fik hun en tragisk besked: Dave, der havde opholdt sig i det nordlige tårn, nåede aldrig ud.

I seks år fortalte Tania historien om, hvordan hun på mirakuløs havde vaklet ud af tårnet i live – for så blot seks dage senere at finde ud af, at hendes livs kærlighed ikke havde været så heldig.

Men der var noget med Tanias historie – og efter seks år fandt en række amerikanske journalister frem til den sande historie om Tania.

For selv om Tania levende kunne beskrive, hvordan hun så flyet brage ind i tårnet, og selv om hun i detaljer kunne fortælle, hvordan ilden åd hendes hud, var der noget, der ikke helt stemte i hendes historie.

Havde Tania overhovedet mødt manden i den røde bandana? Havde Tania overhovedet opholdt sig i det sydlige tårn om morgenen den 11. september? Havde hun overhovedet været i New York under angrebene?

Det skulle vise sig, at hele Tanias hjerteskærende historie var en lang opdigtet løgn.

For Tania havde ikke mødt manden med den røde bandana, og hun havde ikke en død forlovet ved navn Dave. Hun havde hverken været i det sydlige tårn – eller i New York for den sags skyld.

Tania var i Barcelona den 11. september – da flyene bragede ind i tårnet og tog livet af næsten 3.000, var Tania i skole.

Og så hed hun slet ikke Tania, men Alicia Esteve Head, og hun stammede fra en rig, spansk familie.

Hun drømte om at blive kendt i hele verden – og efter terrorangrebet i USA, besluttede Tania sig for at bruge dén tragedie til at bringe sig selv frem.

Tania opdigtede historien om, hvordan hun havde reddet sig ud af bygningen. Hun opdigtede historien om sin døde forlovede, og hun opdigtede også historien om manden med vielsesringen.

Hun fortalte hjerteskærende hendes historie til alle, der ville lytte – og besøgte også troligt skoler og institutioner for at fortælle, hvordan hun oplevede USA's værste dag på allernærmeste hold.

Tania blev sågar præsident for World Trade Centers Survivor’s Network, hvor hun hjalp andre overlevende og efterladte til at bearbejde sorgen. Hun havde inden da oprettet sin egen hjemmeside, hvor overlevende kunne søge råd og hjælp.

Hun besøgte også Ground Zero alle årene med blandt andre New Yorks borgmestre Michael R. Bloomberg og Rudolph Giuliani. Her lagde hun blomster og mindedes sin afdøde mand – og hver gang fortalte Tania den samme hjerteskærende historie til dem, der ville lytte.

Ingen stillede nogensinde spørgsmål eller bad Tania fortælle, hvad det var for et hospital, hun var indlagt på – eller hvilke personer, hun ellers havde mødt i infernoet på vej ud af tårnet.

– Hun fortalte aldrig disse detaljer, men det var heller ikke noget, vi opfordrede hende til. Jeg følte, at det var en privat sag, og det måtte være for smertefuldt for hende, har Alison Crowther – mor til manden i den røde bandana – senere fortalt.

Det var først, da en række journalister fra New York Times ønskede at lave et interview med Tania i forbindelse med seksårsdagen i 2007, at hendes årelange løgn blev opdaget.

Tania havde altid påstået, at hun havde gået på både Stanford og Harvard. Men ingen af universiteterne havde hendes navn i deres system. '

Tania havde også hævdet, at hun arbejdede for Merrill Lynch i september 2001. Men virksomheden havde aldrig haft en person med det navn ansat.

Journalisterne på New York Times blev mere og mere interesserede i at tale med Tania, men hun meldte afbud til tre planlagte interviews, og til sidst ville hun slet ikke tale med pressen mere.

New York Times bad støttegruppen, hvor Tania sad som præsident, om at bekræfte hendes historie. Da personerne i støttegruppen begyndte at undersøge Tanias historie, gik løgnen op for dem.

27. september 2007 blev Tania fjernet som præsident for støttegruppen, og hendes løgn havnede på forsiden af de helt store medier. Tania flygtede selv ud af den amerikanske storby og vendte aldrig tilbage.

I februar 2008 blev der sendt en anonym mail til World Trade Center Survivors Network-gruppen. I mailen stod der, at Tania havde taget sit eget liv.

Det passede dog ikke. Tania Head – eller Alicia Esteve Head – bor i dag i Barcelona.

Tanias historie er omdrejningspunktet i den anmelderroste dokumentar ”The Woman Who Wasn’t There” fra 2012.