Blodige brødre: Lyle og Erik Menendez slog mor og far ihjel

En lun sommeraften i 1989 modtog alarmcentralen i Los Angeles et foruroligende opkald. En ung mandestemme skreg og skreg i røret:

– De har skudt og dræbt mine forældre. De har skudt og dræbt mine forældre!, gentog han mellem skrigene.

Betjentene, der ankom til det mondæne hus i Beverly Hills, blev ikke kun mødt af en grædende 18-årig Erik Menendez.

De fandt også hans forældre i en kæmpe blodpøl. Jose og Kitty Menendez var blevet ramt af utallige skud. Det lignede nærmest en dobbelt likvidering, og frygten spredte sig hurtigt i det mondæne nabolag: Var der tale om et røveri – og ville det ske igen?

Brugte millioner

Først betragtede og behandlede politiet 18-årig Erik og hans 21-årige storebror Lyle som to unge drenge, der var i dyb sorg og chok.

Men langsomt gik det op for efterforskerne, at brødrene ikke havde rent mel i posen. Deres opførsel efter forældrenes brutale død var nemlig mildest talt underlig. De havde tilsyneladende mere travlt med at feste og bruge penge farens penge end at sørge.

I løbet af bare seks måneder brændte de svimlende 4,7 millioner kroner af på dyre biler, eksklusive ure og ekstravagante ferier.

Og så var brødrene kommet med en mystisk forklaring om den aften, hvor deres forældre blev dræbt. De fortalte, at de var kommet til huset efter drabet, og at de havde set pistolrøg hænge i luften. Det var umuligt, konkluderede politiet, for røgen ville forsvinde straks.

Til sidst kunne 18-årig Erik da heller ikke holde på hemmeligheden mere:

Han indrømmede, at han og broren havde slået forældrene ihjel – og herefter kom begge med en særdeles uhyggelig forklaring.

– Vi blev misbrugt

Lyle og Erik havde tilsyneladende haft alt – og fået alt – som børn. De var vokset op i et dyrt hus, forældrene havde penge nok – og udefra lignede de enhver anden rigmandsfamilie.

Men ifølge brødrene var ”den perfekte familie” en ren facade. Indenfor væggene foregik der – påstod Lyle og Erik – vanvittige psykiske og fysiske overgreb.

– Når vi var på badeværelset, tvang min far mig ned på knæ, så jeg skulle give ham oralsex. Han voldtog mig, hævdede Lyle.

Erik fortalte også, at han var blevet misbrugt:

– Han tvang mig til at give ham oralsex, mens han stak nåle ind i mine lår.

Begge hævdede også, at forældrene havde presset dem og forlangt for meget. Faren krævede, at de dyrkede tennis på højt plan, og at de kunne føre intellektuelle samtaler om international politik. Moren drak som et hul i jorden, tilføjede de.

Under hele retssagen – der endda blev holdt for rullende tv-kameraer – fastholdt brødrene deres historie: At de til sidst ikke kunne udholde livet derhjemme mere, og derfor havde slået forældrene ihjel.

Ingen troede dog på brødrenes historie. I stedet var dette soleklart: Lyle og Erik var snotforkælede, og de skyede ingen midler for at få fingre i forældrenes formue.

Derfor indkøbte de en pistol, kørte hjem til forældrene, hvor Erik skød og dræbte sin mor, mens den tre år ældre Lyle tog sig af faren.

Bagefter skaffede de mordvåbnet af vejen, skiftede tøj og tog i biffen. Efter filmen vendte de retur, og det var her, at en grædende Erik ringede til alarmcentralen og fortalte sin løgnehistorie.

For de brutale drab på forældrene blev Erik og Lyle begge idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse. De første 20 år afsonede brødrene i hver deres fængsel. I februar 2018 blev de dog genforenet i et fængsel i San Diego. Begge brød ud i gråd ved gensynet, og Lyle hviskede til sin bror:

”Endelig”.