
Halsey bekræfter (næsten) forlovelse

LÆS OGSÅ: Deler hjerteskærende detaljer: Halsey aborterede på scenen
Skal kirkeklokkerne snart ringe for den 29-årige Halsey? Det er der i den grad noget, der tyder på!
"Lucky"-sangerinden gæstede sammen med en lang række andre megastjerner onsdagens MTV Video Music Awards, og her var popdivaen ikke bleg for at tale om sin skuespillerkæreste Avan Jogia.
- Han er den bedste. Han er en af de bedste ting, der nogensinde er sket for mig, lød det fra Halsey, da E! News fangede hende på den røde løber.
- Jeg føler bare, at jeg er sammen med min bedste ven. Det er utroligt.

Da "Ego"-stjernen bliver spurgt ind til, om parret mon skal giftes snart, faldt svaret prompte:
- Det håber jeg.
Halsey blev første gang spottet sammen med den 32-årige Avan Jogia sidste sommer, hvor de blandt andet nød en varm ferie i Barcelona.
”Without Me”-hitmageren har tidligere dannet par med blandt andet rapperen G-Eazy og senest Alev Aydin, som hun deler sønnen Ender Ridley med. Sønnen kom til verden i juli 2021.
Halsey fik sit musikalske gennembrud i 2015 med debutalbummet "Badlands".
Den amerikanske popdiva udgiver sit femte album, "The Great Impersonator", den 25. oktober.
