Hollywood27. marts 2014

- Vi slås som tøsedrenge

Rockbrødrene i Kings of Leon har regler for deres slåskampe
Kings of Leon har regler for deres slåskampe.
Kings of Leon har regler for deres slåskampe.
 Foto: All Over



Lussinger, spytklatter og velplacerede knytnæveslag lige i leveren.

Cirka sådan lyder reglerne for bandet Kings of Leon, når de kommer op og toppes. Bandet har nemlig regler for de slåskampe, som har fyldt de tre brødres og deres fætters liv sammen. Det fortæller de til musikmagasinet Q Magazine ifølge Female First.

Deres "broderlige regler" skal sikre, at slåskampene aldrig bliver helt alvorlige.

- En masse mennesker tror, at vi har været rigtigt gode til at slås, men før i tiden har vi kæmpet som tøsedrenge. Vi har aldrig rigtigt været oppe og slås, siger Caleb Followill og fortsætter:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9a96ce9795ce4aaaa99a96ec43d1d84c.jpg


- Der har været masser af lussinger og spytklatter mellem os, fortæller Caleb Followill fra Kings of Leon. (Foto: All Over)

- Vi har aldrig haft en god nok slåskamp til, at man kan sige, at nogen har vundet. Men der har været masser af lussinger og spytklatter, siger han til Q Magazine.

Hans bror Nathan Followill fortæller mere om brødrenes regelsæt.

- Som brødre er den vigtigste regel: Ingen slag over halsen. Så vi har holdt os til gode leverslag og smæk i baghovedet, fortæller han.

Men trods de fire familiemedlemmers blide omgang med hinanden, så er de helt overbevist om, at de kan tage ethvert andet band i en slåskamp.

- Nævn et hvilket som helst band, og jeg kan forsikre dig om, at vi kan vinde over dem i en slåskamp, siger Matthew Followill til Q Magazine.

Sponsoreret indhold