Efter utroskabsbaby: David Grohl forbereder sig på skilsmisse
LÆS OGSÅ: Musiker Dave Grohl afslører: Har fået en utroskabsbaby
Den 55-årige David Grohl lader til at gøre sit bedste for at have alle sagerne i orden.
Foo Fighters-forsangeren er nemlig helt forberedt på, at ægteskabet til den 48-årige hustru, Jordyn Blum, snart er et overstået kapitel.
Ifølge New York Post har den amerikanske musiker nemlig hyret sig en skilsmisseadvokat, før han tirsdag annoncerede, at han havde fået en lille datter med en anden kvinde.
- Jeg er for nylig blevet far til en ny lille datter født uden for mit ægteskab, skriver David Grohl på Instagram og fortsætter:
- Jeg har tænkt mig at være en kærlig og støttende forælder for hende. Jeg elsker min kone og mine børn, og jeg gør alt, hvad jeg kan for at genvinde deres tillid og gøre mig fortjent til deres tilgivelse.
- Vi er taknemmelige for fremmadrettede hensyntagen til alle de børn, der er involveret, som vi bevæger os fremad.
Dave Grohl er gift med Jordyn Blum, som han har dannet par med i over 20 år. De har sammen tre børn.
De to ældste døtre, Violet på 18 og Harper på 15, har efter choknyheden deaktiveret deres Instagram-profiler, mens der fortsat er stille fra Blum, der altså ikke har kommenteret på sin nye steddatter.