Uhyggeligt øjeblik: Her bliver 8-årig piges mareridt til virkelighed

Da en otteårig pige vågnede og var helt oprevet, troede hendes mor i første omgang, at pigen havde haft et mareridt.
Men desværre var der ikke tale om et mareridt. For da moren tjekkede husets overvågning kort efter, opdagede hun, at mareridtet var virkelighed.
Videoovervågningen viste nemlig, at en fremmed mand var brudt ind i huset midt om natten – og havde fundet vej til den lille piges værelse.
Det skriver det australske medie News.

Det uhyggelige indbrud fandt sted præcis klokken 00:02, hvor manden brød ind i familiens hjem i Strathalbyn i Western Australia. Ingen i huset havde dog hørt, at manden var brudt ind.
Herefter listede han ind på pigens værelse, hvor hun ifølge det australske medie udbrød “Stop, du skræmmer mig, gå med dig”.
Næste morgen var pigen tydeligt oprevet, men moren troede altså først, at der var tale om et uhyggeligt mareridt.
– Jeg fik kvalme og blev vred på samme tid, da jeg så, at mit overvågningskamera havde fanget én lige ude foran mit barns soveværelse.
Gerningsmanden, der er identificeret som Jamie Phillip Mongoo, blev heldigvis pågrebet.