Kongelige17. september 2024

Prinsessedatter Charlotte Casiraghi bekræfter skilsmisse: Vil være fri fra normerne

Datteren af Monacos prinsesse Caroline, Charlotte Casiraghi, bekræfter, at hun har været gennem en skilsmisse
Rygterne har svirret, men nu står det klart, at Charlotte Casiraghi og Dimitri Rassam er blevet skilt.
Rygterne har svirret, men nu står det klart, at Charlotte Casiraghi og Dimitri Rassam er blevet skilt.
 Foto: Christophe Simon/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tilbage på arbejde efter royalt bryllup

Efter fem års ægteskab er det slut.

Charlotte Casiraghi, der er datter af Monacos prinsesse Caroline, er nemlig blevet skilt fra den franske filmproducer Dimitri Rassam.

Det bekræfter prinsessedatteren nu i et større interview med The Telegraph ifølge BILLED BLADET.

Charlotte Casiraghi og Dimitri Rassam blev gift i 2019, og sammen er de forældre til sønnen Balthazar på fem år. Til mediet forklarer Casiraghi, at hun i forbindelse med deres skilsmisse har opnået en ny form for frihed.

- Det har hjulpet mig meget at læse bøger af kvindelige forfattere med ikke at leve efter folks forventninger og fordomme. For mig er det vigtigt at være fri for bestemte konventioner.

- Livet er konstant en kamp for din egen frigørelse. Jeg tror, at det for kvinder er en udfordring at få børn. Enhver mor, der arbejder, føler sig chikaneret og splittet, og mænd oplever ikke dette på samme måde. Det er ulige, fordi vi konstant tænker på, hvad der sker derhjemme, og det gør mænd ikke, vel?

- Før du får børn tænker du ikke over, at du kommer til at skulle kæmp for dit eget frirum og kreativitet.

Prinsessedatteren forklarer endvidere, at hun ønsker at være fri fra normerne om kernefamilien og leve sit liv, som hun vil.

Charlotte Casiraghi har derudover sønnen Raphaël på 10 år fra et tidligere forhold.

Som datter af Monacos prinsesse Caroline er Charlotte Casiraghi den 11. i rækken til at overtage tronen i Monaco.

Sponsoreret indhold