Gilli er i al hemmelighed flyttet til Portugal
TIP OS: Kender du mere til sagen? Send en fortrolig mail til mathias@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Gilli tæsker Taylor Swift
Selvom Gillis sange er på dansk, og selvom han turnerer rundt på landets største scener, så har Gilli – hvis rigtige navn er Kian Rosenberg Larsson – slet ikke sin postkasse stående på dansk jord.
Den står til gengæld på portugisisk jord i hovedstaden Lissabon.
Det viser et opslag i CPR-registret.
Og faktisk kvalificerer den her historie sig kun som en nyhed, fordi ingen andre nogensinde har skrevet, hvor rapperen bor.
For flytningen skete ifølge CPR-registret allerede tilbage i 2021. To år forinden fortalte han, at han var ved at flytte til Spanien.
Hvorfor, han bor i Portugal, står hen i det uvisse. Og det virker heller ikke til at være noget, han selv flager vanvittig meget med.
På Instagram er det f.eks. ikke noget, han nævner eller har nævnt på tidspunkt omkring flytningen.
Den 17. juni 2021 – præcis en måned før hans flytning til Portugal - lagde ”555”-rapperen et billede op af ham selv med solbriller på i sort/hvidt format.
Det efterfølgende opslag er fra 21. september samme år. Her står han i en fuldstændig tom restaurent og smiler.
Privatlivet deler han ikke meget ud af på Instagram. Dog er det blevet til to billeder af hans to børn.
Hvem, han har børnene med, deler han ikke. Måske en portugiser?
SE og HØR har tjekket op på Gilli på CVR for at se, hvor pengene, han tjener i Danmark, ryger hen.
Det seneste selskab, han havde, blev afviklet i 2017, og det hed Ung Entrepanør. Selskabet var en enkeltmandsvirksomhed, så det er ikke muligt for offentligheden at se, hvor mange knaster der røg i pungen dengang.