Reality17. september 2024

Boris Hiort afslører: Har fået en kæreste

”Bachelorette”-darlingen har fundet sammen med podcastværten Emma Thomsen, der endda kan fejre at være fyldt 29 år tirsdag
Boris Hiort har fundet kærligheden i den 29-årige podcastvært Emma Thomsen.
Boris Hiort har fundet kærligheden i den 29-årige podcastvært Emma Thomsen.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dansk kendis flyttet til udlandet i al hemmelighed

Tirsdag har Boris Hiort fra formiddagen været i gang med den helt store fødselsdagsfejring.

Podcastværten på ”Akavet, Emma”, Emma Thomsen, fylder nemlig 29 år.

Og der er også en god forklaring på, at det lige netop er Boris, som Emma har valgt at spise morgenmad med på sin fødselsdag.

De er nemlig kærester.

Det fortæller parret til Her & Nu.

Hverken Boris Hiort eller Emma Thomsen vil afsløre, hvordan de mødte hinanden, men til mediet vil de gerne løfte sløret for, hvad de er faldet for ved hinanden.

– Jeg synes bare Boris er vildt sød, siger Emma, hvilket er gengældt den anden vej.

– Jeg synes også, Emma er rigtig sød. Og så er hun det sjoveste menneske, jeg nogensinde har mødt.

I januar kunne ”Ex on the Beach”-Regitze Bach fortælle, at hun og Boris Hiort datede, men her nåede parret aldrig rigtig at tage det helt store skridt videre.

Sidste år kastede Boris Hiort sin kærlighed over en anden kendis, da han mødte en kvinde, som ifølge ham havde ”det smukkeste smil i EU”.

Det var ingen ringere end Astrid Olsen, og de nåede da også at blive kærester til trods for, at parforholdet fik en dårlig start, da han havde været hende utro.

I oktober sidste år kunne Astrid Olsen afsløre, at hun og Boris Hiort var gået fra hinanden.

Men knap 11 måneder senere kan ”Bachelorette”-Boris glæde sig over, at han atter har fundet kærligheden.

Sponsoreret indhold