Reality18. september 2024

Derfor gik Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg fra hinanden

I ti år kæmpede Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg for kærligheden, men i sidste ende blev det for svært for parret at tilgive fortidens hændelser
Nu fortæller Teresa Ovenberg, hvorfor hende og Teitur gik fra hinanden.
Nu fortæller Teresa Ovenberg, hvorfor hende og Teitur gik fra hinanden.
 Foto: Privatfoto

LÆS OGSÅ: Teresa Ovenberg taler ud om forholdet til voldsdømte Teitur Skoubo

Alt har sin ende.

Det gjaldt også for forholdet mellem realityparret Teitur Skoubo og Teresa Ovenberg, der efter mange års stormfuld kærlighed med både op- og nedture valgte at gå hver til sit tilbage i maj 2023.

- Det gik bare ikke længere, vi var ikke glade sammen. Vi bliver enige om, at det ikke fungerede længere. Vi gav begge op. Det vi havde kæmpet for i så mange år, var ikke det samme. Alt det, der skete, ødelagde virkelig noget, siger Teresa Ovenberg i dag i podcasten "112 for knuste hjerter".

Det var svært

I podcasten fortæller Teresa også, at parret gennemgik en masse prøvelser i forholdet, og en af de helt store var, da hendes ekskæreste Teitur Skoubo i 2022 først blev dømt for og senere igen frikendt for voldtægt, men stadigvæk dømt for vold mod en anden kvinde.

Ifølge Teresa flyttede parret sammen, da Teitur blev løsladt fra sin varetægtsfængsling og på daværende tidspunkt lød det, at de begge så fremad og var kommet videre.

- Vi har ligesom lagt alt fra sidste år bag os. Vi er kommet os så godt over det, som man nu kan, og ser bare fremad, sagde hun dengang.

Men nu afslører Teresa, at det ikke var hele sandheden - parret havde nemlig forskellige behov.

Ifølge hende ville Teitur leve sit liv efter, han havde været isoleret, og hun ønskede modsat at stifte en familie. Derfor var det svært for parret at genfinde balancen i forholdet, og de besluttede derfor i fællesskab at gå hver til sit, fortæller Terese Ovenberg i podcasten.

- Jeg havde ofret rigtig meget, siger Teresa.

Parret gik fra hinanden et halvt år efter, at Teitur blev frikendt for voldtægt, men boede stadigvæk sammen, indtil Teresa fandt sin egen lejlighed et par måneder senere.

Ville ikke byde andre det

I ti år kæmpede parret for kærligheden, og først da Teitur blev frikendt for voldtægt, fik Teresa Ovenberg en følelse af, at der ikke længere var mere at kæmpe for, og håbet om en fremtid sammen var slukket.

- Jeg sad ikke med hjertesorg. Jeg sad bare med et tomrum og tom følelse. Jeg var vred, skuffet og ked af det, men ikke hjertesorger, det havde jeg i den tid, jeg var alene, siger Teresa.

- Den dag i dag kan jeg stadigvæk få beskeder om ting, der tidligere er sket, afslutter hun og tilføjer, at hun ikke ønsker, at andre kommer til at opleve det samme, som hun har været igennem.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Teresa Ovenberg og Teitur Skoubo, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Sponsoreret indhold