Reality18. september 2024

Lissa og Andreas tager stort skridt

Lissa Paustian og Andreas Holm river teltpløkkerne op og flytter sammen
Parret fandt kærligheden under varmere himmelstrøg i Sri Lanka.
Parret fandt kærligheden under varmere himmelstrøg i Sri Lanka.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Efter "Bachelorette": Lissa og Andreas er blevet kærester

Andreas Holm var en af de heldige 17 bejlere, der formåede at fange Lissas opmærksomhed i Sri Lanka, og derfor kunne han også rejse hjem med den sidste rose i bagagen.

Siden parret vendte hjem fra deres "Bachelorette"-eventyr i foråret, er kærligheden mellem dem kun blevet større, og de har nærmest været uadskillelige.

Et nyt kapitel

Derfor har parret nu taget et stort skridt i deres forhold og besluttet at flytte sammen, de er nemlig ved at være trætte af at bo i deres tasker.

- Jeg har valgt at opsige min lejlighed, så jeg flytter ind hos Andreas på Frederiksberg her i løbet af efteråret. Vi er jo altid sammen, så det føles helt naturligt at næste skridt for os er at bo- og skabe et hjem sammen, fortæller Lissa til SE og HØR og tilføjer:

- Det bliver trist at sige farvel til Nørrebro, for ydelen er efter 15 år blevet en del af min identitet, men jeg glæder mig helt vild meget til at tage hul på et nyt kapitel sammen med Andreas på Frederiksberg og skabe en base et permanent hjem, der er vores.

Andreas og Lissa faldt pladask for hinanden under optagelserne til "Bachelorette", og sammen valgte de også at forlade eventyret før tid.

Sponsoreret indhold