Sport4 timer siden

Turpal Bisultanovs forældre har oplevet forfærdelige ting: Så svært har han det

Den danske bryders forældre har haft et hårdt liv i hjemlandet
Turpal Bisultanov vandt bronze ved OL i Paris.
Turpal Bisultanov vandt bronze ved OL i Paris.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Turpal Bisultanov kom til Danmark som seksårig sammen med sine forældre og søskende.

Indtil da havde han og resten af familien levet i Tjetjenien, hvor OL-helten ikke husker meget fra.

Han husker dog de lavtflyvende helikoptere og den, sammenlignet med her i Danmark, usikre tilværelse.

Hans liv i Danmark har modsat været ganske gennemsnitligt.

Han har gået i skole, dyrket sport og haft venner, som de fleste andre danske børn og unge.

Hans forældre derimod kæmper stadig med fortidens rædsler.

Det fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

– Mine forældre har været meget igennem. De har det ikke så godt. Min mor kan lidt dansk, men ikke noget vildt. Min far kan stort set ikke noget. Han er nok den, der har det allerhårdest også med alt det forfærdelige, han har været i gennem.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-09-06/20230808-135026-6-1920x1280web.jpg
Bryderen Turpal Bisultanov fik dansk statsborgerskab i august sidste år.
 Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

– De har oplevet to-tre krige, og så har min far været tæt på en masse ulykkelige ting. Heldigvis nåede de at finde flugtvejen og tog os børn med, inden det gik galt.

I Danmark faldt OL-medaljevinderen hurtigt ind i en helt normal hverdag, og sproget tillærte hans sig på næsten ingen tid.

Det samme kan ikke siges om forældrene dig.

– Det var ikke nemt, for imens mine danske klassekammerater kunne få hjælp derhjemme, så havde jeg ikke de samme muligheder, men jeg bestod alle mine eksaminer og er egentlig tilfreds med min skolegang, selv om jeg havde 40-50 procent i fravær. Det var så på grund af brydningen.

Du kan høre hele podcasten med Turpal Bisultanov herunder:

Sponsoreret indhold