Kongelige19. september 2024

Dronning Margrethes smertefulde alderdom

Det har ikke været nemt at være dronningen de sidste mange år, hvor smerter har sat sit præg på Margrethes hverdag.
Dronning Margrethe
Et langt liv har sat sine spor på dronning Margrethes ben og ryg, som har plaget hende med smerter gennem mere end 30 år.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Nyheden om, at dronning Margrethe onsdag blev indlagt på hospitalet efter et fald på Fredensborg Slot, er selvfølgelig ganske trist.

Men den abdicerede dronning befinder sig nærmest i sit andet hjem på Rigshospitalet.

Hele ni gange er hun blevet opereret på det københavnske sygehus, og langt de fleste gange har det skyldtes stærke smerter i netop det bevægeapparat, som altså svigtede den 84-årige i går.

Fire af operationerne har været i de knæ, der er hårdt plaget af slidgigt - en smertefuld lidelse, som har præget Margrethe i årtier, og som hun første gang blev opereret for i 1992.

Året efter måtte skalpellerne i sving igen på grund af en meniskskade i knæet, og i 1994 var det så kræft i underlivet, som kirurgerne fik taget sig af.

Også brok og grå stær har været grund til operation.

Dronning Margrethe ankommer til  Odeon - Odenses ny kulturhus. Margrethe taler bl.a. med en kunstner ( Kathrine Ærtebjerg ) som har lavet nogle malerier til kulturhuset.Sted: Odeon, OdenseJour: AviayaFoto: © Thomas LaursenDato: 20170505 .
I flere år har det været nødvendigt at have en stol ved hånden, når dronning Margrethe kom forbi - hendes ryg og ben kan ikke længere klare at stå op i længere tid.
 Foto: Thomas Laursen

Og så har ryggen været hårdt ramt. Den har hele to gange krævet operation for spinalstenose. Den diagnose skyldes også slidgigt, men altså i ryggen, hvor gigten skaber en forsnævring, der kræver operation og efterfølgende genoptræning.

Den seneste af disse operationer blev foretaget for halvandet år siden, og så sent som i mandags forsikrede den pensionerede dronning, at hun havde det rigtig godt igen.

- Det går så fint, lød meldingen fra en grinende dronning Margrethe, mens hun gik op af trappen og ind på Rungstedlund for at uddele Rungstedlundprisen.

To dage senere gik det altså knap så fint, men meldingen fra hoffet lyder heldigvis, at dronningen efter omstændighederne har det godt.

Sponsoreret indhold