Krimi7 timer siden

19-årig dømt: Voldtog veninder

En ung mand blev torsdag dømt for at have voldtaget to kvinder i løbet af 2023 - han kendte i forvejen begge ofrene
Retten i Roskilde afsagde torsdag dom i en sag om voldtægt - her endte en ung mand med at blive smidt flere år bag tremmer.
Retten i Roskilde afsagde torsdag dom i en sag om voldtægt - her endte en ung mand med at blive smidt flere år bag tremmer.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vanvidskørsel: Ægtepar var tæt på at blive påkørt

Tre år og ni måneder.

Så længe kan en 19-årig ung mand se frem til at bruge bag tremmer, efter han torsdag blev dømt ved Retten i Roskilde.

Her blev han dømt for at have voldtaget to kvinder ved to forskellige lejligheder.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Den ene voldtægt blev begået tilbage i august 2023 i Herfølge - her havde en dengang 15-årig veninde aftalt af sove hjemme ved den nu dømte voldtægtsmand.

Her vågnede offeret dog ved, at den unge mand var i fuld færd med at voldtage hende.

Kvinden anmeldte herefter den 19-årige mand, som blev anholdt af politiet - det fik en anden kvinde til at melde manden for voldtægt.

Hun forklarede til politiet, at hun var blevet voldtaget af manden tilbage i marts 2023 - hun kendte ligeledes overgrebsmanden fra deres fælles uddannelsesinstitution.

Manden blev kendt skyldig i begge forhold om voldtægt, og blev varetægtsfængslet efter dom.

Den 19-årige valgte at anke dommen på stedet til Landsretten.

Sponsoreret indhold