Kendte10 timer siden

Philip Mays datter har kolik: - Hun er ikke på toppen

Når Philip May snører danseskoene i "Vild med dans", mærker han et stort savn til familien derhjemme – især fordi han ved, at han har et grædende barn, der venter på ham
Philip May har et stort savn til familien, når han træder ind på dansegulvet.
Philip May har et stort savn til familien, når han træder ind på dansegulvet.
 Foto: Jesper Sunesen

Selvom Philip May før har været flere tusinde kilometer væk fra familien under realityoptagelser, gør det ikke savnet til familien mindre at være med i et underholdningsprogram på hjemmebane i Danmark.

At træde ind blandt landets mest modige dansere i "Vild med dans" kræver nemlig stor dedikation – især hvis man drømmer om at løfte det eftertragtede glastrofæ.

Det betyder også, at det er mange timer væk fra familien

- Jeg savner dem helt sindsygt. Jeg savner at være sammen med dem, siger Philip May til SE og HØR.

Datteren har kolik

I august måned blev Philip May og kæresten Simone Hvenegaard forældre for anden gang til en lille datter.

Og datteren har ikke haft den nemmeste start på livet, hun lider nemlig af kolik.

- Det er selvfølgelig ikke sjovt. Det er hamrende ærgerligt, at man ved, man har et grædende barn derhjemme, og jeg står her. Der skal man ikke ud af sine tanker, siger en berørt Philip May og tilføjer:

- Hun har det stadigvæk ikke helt på toppen. Vi prøver at få hende til kranio sakral, og hun får det bedre, jo flere behandlinger, hun får. Det er synd for hende, det er synd for Simone, der står med det hele og støtter mig i det her. Kæmpe power woman.

Sponsoreret indhold