Kendte6 timer siden

Timm Vladimir har fundet ung kærlighed: Sidst gik det helt galt

Der er endelig faldet ro på bagemesterens kaotiske kærlighedsliv. Nu kysser Vladimir med ung blond skønhed
Ikke engang Fødevarestyrelsen kan diske op med en smiley så stor som det smil, Timm Vladimir, 56, disker op med for tiden, efter han har fundet kærligheden igen.
Ikke engang Fødevarestyrelsen kan diske op med en smiley så stor som det smil, Timm Vladimir, 56, disker op med for tiden, efter han har fundet kærligheden igen.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir i nyt forretningseventyr

Der bliver kysset igen hjemme hos Timm Vladimir – og på hans Instagram, hvor ”Bagedystens” levende æggeur i weekenden lagde et ekstra hjerteligt billede op.

Her snaver han en smuk blondine i gulvet. Kvinden heldigvis ikke bare et tilfældigt offer – hun er Timms nye kæreste.

– Det er ganske rigtigt min nye kæreste. Vil ikke sige så super meget, vi er bare superglade for hinanden, fortalte han forleden til SE og HØR.

– Vi har kendt hinanden i et stykke tid og har taget det stille og roligt. Indtil nu, tilføjer han.

Den madglade tv-charmør er endda så stolt af sin scoring, at han gerne afslører kærestens navn.

– Vi er bare superglade for hinanden, lyder kommentaren fra Timm – selv om det næsten er overflødigt at sige, når man har set, hvordan han og  Annemette Holtz , 37, kysser.
– Vi er bare superglade for hinanden, lyder kommentaren fra Timm – selv om det næsten er overflødigt at sige, når man har set, hvordan han og Annemette Holtz , 37, kysser.
 Privatfoto

Hun hedder Annemette Holtz, er 37 år og arbejder i forsikringsbranchen.

Og så er hun den første sild på Timms krog – sådan helt officielt – siden det dramatiske on-off-ægteskab med krimidronningen Katrine Engberg.

Vidne til Vegas-massakre

Selv om Timms nye kærlighed ikke er kendt, har hun før været i medierne – af knap så lykkelige årsager.

I 2017 var hun vidne til en episode i Las Vegas, hvor en gal mand sad på 32. sal af et hotel og skød ned mod en folkemængde, der var til countrykoncert. 60 personer døde og mange flere blev såret af de mere end 1.000 affyrede skud.

Det oplevede Annemette Holtz helt tæt på under et road trip i USA sammen med en veninde.

– Det var ligesom at være med i en rigtig forfærdelig gyserfilm, fortalte hun dengang til Ekstra Bladet.

I 2016 annoncerede Timm og Katrine, at de skulle skilles, men eksparret opdagede allerede en måneds tid senere, at de ikke var færdige med hinanden – endnu.

Selv om de fik frisket surdejen op, så gik det hverken værre eller bedre, end at Timm og Katrine efter 13 år som mand og kone måtte skilles i 2021 – og i 2022 præsenterede Katrine så en ny kæreste for verden, Jakob Jensen.

Han havde kommenteret et af hendes opslag på Instagram – og efter det gik det slag i slag således, at de siden sidste år har kunnet kalde sig mand og kone.

I 2021 gik ægteskabet med  Katrine Engberg , 49, i stykker.
I 2021 gik ægteskabet med Katrine Engberg, 49, i stykker.
 Foto: Martin Høien

Er ikke idiot

Mens Katrine altså hurtigt kom videre, havde Timm det ikke altid nemt.

– Selvfølgelig var det hårdt i starten – det er en skilsmisse jo. Det vil jeg da ikke lægge skjul på, at man lige skal sunde sig over, forklarede han efter et år som single.

Eksen Katrine var noget hurtigere til at finde en ny soulmate – hun og   Jakob Jensen  blev gift sidste år.
Eksen Katrine var noget hurtigere til at finde en ny soulmate – hun og Jakob Jensen blev gift sidste år.
 Foto: Mikael Rieck

Sidste år lød det heldigvis, at Vladimir igen var ovenpå.

– Jeg har ingen kæreste og nyder mit singleliv, sagde han og banede så vejen for fremtiden.

– Det er en ny ungdomsperiode – og det er meget rart, men står hun der en dag, så er jeg jo heller ikke idiot, fortalte Timm.

Og så stod hun der, Annemette. Og Timm var ikke idiot.

Længe før han var kagevært, blev Timm kendt som en del af komikerduoen Timm & Gordon, der brød igennem i midten af 90’erne – lige efter, at Vladimirs nye kæreste var begyndt i skole.
Længe før han var kagevært, blev Timm kendt som en del af komikerduoen Timm & Gordon, der brød igennem i midten af 90’erne – lige efter, at Vladimirs nye kæreste var begyndt i skole.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Sponsoreret indhold