Kendte4 timer siden

Charlotte Bøving giver status på kræften: Slipper for operation

Charlotte Bøving giver nu en status på helbredet, efter hun i april kunne fortælle, at hendes kræft var i udbrud igen
Charlotte Bøving slipper for en operation.C
Charlotte Bøving slipper for en operation.
 Foto: Chresten Bergh/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Den kendte tv-læge Charlotte Bøving kunne tilbage i april komme med den triste nyhed, at hendes tarmkræft igen var i udbrud.

Lægerne havde nemlig på en scanning fundet en metastase, som det kunne være nødvendigt at fjerne med en operation.

Og nu giver Bøving så en status på, hvordan det går med helbredet. Det skete overfor den fremmødte presse, herunder SE og HØR, lørdag aften på den røde løber.

- Jeg er lykkelig over, den her knude, de har set, ikke kan genfindes på scanningen, og det kan være fordi, det har været en reaktiv lymfeknude - en reaktion på en infektion eller andet. Så lige nu tegner det faktisk på, at der er ro på min neuroendokrine tumor-diagnose, fortæller hun.

Skal scannes igen

Det betyder dog ikke, at Bøving går helt fri fra at se lægerne igen det næste stykke tid.

Lægerne havde nemlig i forbindelse med scanningen fundet nogle pletter på hendes lunger, som de gerne vil se nærmere på.

Bøving fortæller dog til Her&Nu, at hun har haft dem før, og hun håber, der er tale om pletter fra en lungebetændelse.

Derudover har lægerne også fundet væske i Bøvings bughule, som skal ses nærmere på. Det kan nemlig betyde, at hun er på vej til et tarmslyng.

Disse fund betyder, at Bøving skal scannes igen om tre måneder.

Sponsoreret indhold