Kendte4 timer siden

Ferien i fare for Dot Wessman og Morten Messerschmidt

Går bakkesangerinden hele vejen til semifinalen i ”Vild med dans”, må en årlig rejse med vennerne aflyses
Morten Messerschmidt og Dot Wessman plejer at rejse sydpå med en gruppe venner i november, men ferien kan i år være i fare, da Dot er med i "Vild med dans".
Morten Messerschmidt og Dot Wessman plejer at rejse sydpå med en gruppe venner i november, men ferien kan i år være i fare, da Dot er med i "Vild med dans".
 Foto: Mikael Rieck

Dot Wessman er i år deltager i ”Vild med dans”, hvor hun er parret sammen med den nye danser Nikolaj Lund.

Parret kom fredag nogenlunde fra start, om end Dot på et tidspunkt løb den forkerte vej.

Bliver niveauet hævet de næste fredage, kan hun dog ende i en lettere uheldig situation. "Vild med dans" kan nemlig spænde ben for en årlig rejse.

Det fortæller hun sammen med sin kæreste, Morten Messerschmidt, til SE og HØR søndag, hvor parret deltager i Tage Frandsens mands, Carsten, 75-års fødselsdag.

Parret har Dot Wessman kendt i næsten 40 år, og de seneste fem år er turen i november gået til Mallorca, men rejsen kan altså være i fare.

– Det var det første, jeg sagde til produktionen. ”Jeg skal til Mallorca med Tage Frandsen! Billetterne er allerede booket.”, griner den 66-årige sangerinde.

Det er dog først omkring semifinalen, at en eventuel dobbeltbooking kan forekomme.

Er Dot stadig at finde i konkurrencen omkring det tidspunkt, er Morten Messerschmidt dog ikke i tvivl om, hvad han håber på af dansesucces og badeferie

– Jeg hepper altid på, at Dot skal vinde, lyder det prompte fra politikeren, der ikke selv kunne finde på at deltage i danseprogrammet.

Nikolaj Lund og Dot Wessman fik et ganske udmærket udgangspunkt til næste fredags ”Vild med dans”-program, da det lykkedes at samle 12 point sammen fra de tre dommere.

Sponsoreret indhold