Efter ulykke i svømmehal: - Alle er berørte
TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Grim ulykke i svømmehal: Fortryder spring og rammer jorden
- Alle er berørte, når sådan noget sker. Det er jo klart.
Sådan fortæller Kaper Findahl - kultur- og idrætschef i Fredericia Kommune - til SE og HØR om den udspringsulykke i Fredericia Svømmehal, der fandt sted søndag eftermiddag.
Meldingen fra Sydøstjyllands Politi var søndag, at den 21-årige mand var i kritisk tilstand efter ulykken, men mandag morgen er der ikke noget nyt om hans tilstand.
- Vi har ikke noget nyt om hans tilstand, fortæller Kaper Findah.
Den 21-årige skulle til at springe fra femmetervippen, da han pludselig fortrød.
- Han får grebet fat i vippen. Det resulterer i, at han falder ned på gulvet, lød det fra vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi søndag.
Den 21-årige blev efterfølgende fløjet til Odense Universitetshospital.
Kaper Findahl fortæller, at Fredericia Svømmehal har tilbudt krisehjælp efter udspringsulykke.
- Vi har fokus på to ting i forhold til krisehjælpen.
- Nemlig medarbejderne og dem, der har været tæt på ulykken og selvfølgelig gæsterne, lyder det fra Kaper Findahl.
Politiet fik anmeldelsen søndag eftermiddag klokken 14.47.
Den 21-åriges er underrettet.
Svømmehallen blev lukket umiddelbart efter ulykken.